Bispeparkens historie

Bispeparkens historie

Bispeparkens ejendomme er placeret på Bispebjerg Torv 2, Bispeparken 1-41, 2-42, Frederiksborgvej 114, 118, 122, Jacob Lindbergs Vej 1-5, 2-12, Rønningsvej 1-9, 2-12, Tagensvej 227-257 og Tuborgvej 252-262, 266. 2400 København NV.

Bispeparken blev bygget i 1940 – 1941.

Matr. nr.: 755, 1245-1247 samt 1254 Utterslev.

Bygherre: Foreningen Socialt Boligbyggeri (FSB).

Arkitekter: Koorporative Arkitekter, Ivar Bendtsen, Kaare Klint, Valdemar Jørgensen, Knud Thorball, Magnus L. Stephensen, Harald Petersen, Frederik Wagner, Knud Hansen og Vagn Kaastrup.

Landskabsarkitekt: C. Th. Sørensen.

Ejerforhold: FSB.

.

BISPEPARKEN 1940-41 Bebyggelsesplan.
BISPEPARKEN
1940-41
KØBENHAVN
ARKITEKTER: KNUD HANSEN, VAGN KAASTRUP, KAARE KLINT, KOOPERATIVE ARKITEKTER, M. L. STEPHENSEN OG KNUD THORBALL, FR. WAGNER
Bebyggelsesplan
1 : 2000 (1 m = 0,05 mm).
Bebyggelsen er i 3, 4 og 5 etager med 84 opgange og indeholder 827 lejligheder, deraf 4 stk. 3 vær. + 3 kam., 13 stk. 3 vær. + 1 kam., 31 stk. 3 vær., 2 stk. 2 vær. + 3 kam., 37 stk. 2 vær. + 2 kam., 309 stk. 2 vær. + 1 kam., 241 stk. 2 vær., 3 stk. 1 vær. + 3 kam., 23 stk. 1 vær. + 2 kam., 107 stk. 1 vær + 1 kam., 32 stk. 1 vær. samt 25 butikker. Det er det største samlede boligkompleks, der er opført på en gang i skandinavien.
Bebyggelsen er hverken en stokbebyggelse, hvor man spreder husene jævnt udover hele arealet, eller en karrébebyggelse, der er lukket hele vejen rundt, men et eksempel på, hvordan man søger at drage fordel af begge disse bebyggelsesformer.
Den store åbne vinkel- og u-bebyggelse og lange, fritliggende stokke eller længer, der omgiver det ubyggede areal, giver mulighed for at udforme virkelig store samlede parkarealer mellem husene. Arealet mellem blok 3, 5 og 4 er påbudt åbnet mod vejene for at give udsigt til Grundtvigskirken. Denne deklaration har i høj grad haft indflydelse på hele planens udformning og har ændret ikke uvæsentlig på bebyggelsesplanen.
– Klik på billedet for større udgave.

.

Som det kan ses på ovenstående billede, var der allerede ved Bispeparkens projektering en sløjfe for sporvogne placeret ved Bispebjerg Krematorium ved Bispebjerg Kirkegård. Til brug for sporvogne fra Københavns Sporveje (KS) blev en ny sløjfe på Bispebjerg (ad Tagensvej-Rønningsvej) taget i brug af linie 16 den 23. september 1925 og af linie 10 den 1. oktober 1925, da linie 10 blev forlænget ad Tagensvej og hertil (det nuværende Rønningsvej). Linie 16 blev allerede den 1. februar 1921 forlænget til linie 5’s Bispebjergendestation “sløjfen Bispebjerg” hjørnet af Tagensvej, der oprindelig var taget i brug den 5. november 1903 i forbindelse med, at Københavns Kommune anlagde Bispebjerg Kirkegård. Fra den 7. december 1943 benyttes sløjfen også af den nyoprettede sporvognslinie 19 “Bispebjerg-Øresundsvej” og fra den 1. november 1964 af buslinie 19, som erstatter sporvognslinie 19. Navneordet sløjfe anvendtes tidligere især om sporvognes cirkelformede endestation, men også om korte, buede til- og frakørsler. Den 29. august 1934 blev omnibuslinie 21 fra Valby til Hellerup via bl.a. Tuborgvej åbnet, og i dag er linien den næstældste buslinie i København, som fortsat er i drift med næsten uændret rute.

.

Fugleperspektiv af Bispeparken set fra syd-øst.
Fugleperspektiv af Bispeparken set fra syd-øst.
Nederst til højre ses rundkørslen Tuborgvej-Tagensvej ved blok 4. Helt til venstre ligger blok 6, der er i 6 etager med stuerne ud mod syd og butikker i stueetagen. Derefter følger blok 8, der er på 4 etager med udnyttet tagetage. Derefter blok 2 som en “u”-bebyggelse åben mod syd og blokkene 1 A og 1 B, alle på 3 etager med udnyttet tagetage. I midten ligger opdelt i 6 stokke blok 5 og 3, der sydligst er på 4 etager med udnyttet tagetage og iøvrigt på 3 etager med lejligheder i tagetagen.
Mellem blok 3 og 7 ligger kedelrummet, nedgravet i jorden, det hidtil største kedelrum til beboelseshuse i København.
– Klik på billedet for større udgave.

.

Bispeparken, FSB afdeling 1-22, består i alt af 9 blokke, hvor blok 2, 3, 5, 4 og 7 består af flere sammensatte bygninger. Der er i alt 827 boliger inkl. butikker. Butikkerne er beliggende i blok 1A, 1B, 2, 4 og i blok 6. Bispeparken er beliggende på en af områdets højst beliggende grunde, hvoraf blok 1A og 1B er de højst beliggende, og blok 6 er den lavest beliggende. Taget er udført af røde teglsten med tagrender af zink. Tagnedløbsrør er primært placeret på altanerne. I blok 6 er de dog placeret indmuret i facadevæggen. Mange lejligheder har altan og karnap. Bygningerne er med gule facadesten. Opgangsdørene er udført af træ og de er meget velproportioneret og fine. At Bispeparken har haft mange arkitekter, giver sig til udtryk i opgangsdørene, som fremstår forskellige. På trods af forskelligheder har de også et slægtskab, idet farvesætningen på dem alle er rødbrun, mens karme er hvide på udvalgte steder. Slægtskabet på dørene giver en genkendelighed i Bispeparken. Med få undtagelser er alle dørene med glaspartier, så der kommer lys ind i opgangene.

Da Bispeparken stod færdigbygget i april-maj 1941 var den en formidabel bedrift og Skandinaviens størstre boligbyggeri med fin fornemmelse for form og funktion samt et dejligt parkområde.

Udlejningen af Bispeparken var en strålende succes, idet hele bebyggelsen (godt og vel 800 lejligheder) blev udlejet på 2 dage, vistnok en rekord i dansk boligbyggeris historie. Og særligt interessant var det, at det netop skete i efteråret 1940, hvor alting blev dyrere og indtægterne mindre, og hvor folk var nødt til at spare. Et strålende bevis for nødvendigheden af socialt boligbyggeri. Bispeparken blev bygget for at give de dårligt stillede arbejderfamilier i København bedre boligforhold.

Bispeparken er et enormt boligkompleks. 11 millioner mursten og 40.000 m² gulvbrædder samt over 2 millioner arbejdstimer blev der brugt til at skabe datidens største skandinaviske byggeri, som mod alle odds blev til under krigen, hvor alt byggeri ellers var ved at gå i stå. Tegnet af blandt andet Kaare Klint, som færdiggjorde Grundtvigskirken efter sin far P.V. Jensen-Klints død, har Bispeparken med sine gule facadesten en tydelig sammenhæng med den store kirke på bakken. Grundtvigs Mindekirke blev opført 1921-40 på en grund skænket af Københavns Kommune. Kirken er moderne og gammeldags på samme tid, og den ligner på en gang en landsbykirke, en katedral og – en orgelfacade, og et indbygget klokkespil skulle sørge for, at melodier til kendte Grundtvig-salmer tonede ud over byen. Man besluttede desuden at lade kirken omkranse af et lavt boligbyggeri, der skulle udformes i samarbejde med Jensen-Klint. Efterhånden bredte ringene sig i vandet, og resultatet blev den Grundtvigskirke-bydel vi kender i dag, med gule murstenshuse og med friholdte sigtelinier til kirken fra flere verdenshjørner. Bispebjerg var jo et nyt og jomfrueligt område i kommunen, og der var derfor mulighed for at skabe en storstilet, sammenhængende byplan. Dette kom til at betyde, at boligkareen Bispeparken ligger sig blødt til rette langs Frederiksborgvej, og bygger sammen med de andre omkringliggende bygninger op til Grundtvigskirken.

Bispeparken er et godt eksempel på funktionalismens indflydelse på det almennyttige boligbyggeri, som dominerede i årtier frem. I FSB’s daværende flagskib Bispeparken realiseres på bedste vis idéen om “huse i landskab” fremfor blot “grønne anlæg til huse”.

Selve bebyggelsesplanen blev skabt af Kooperative arkitekter og Ivar Bendtsen, som sørgede for et stort samlet parkareal med birkelunde, legepladser og en god udsigt til Grundtvigskirken. De forskellige boligblokke blev tegnet af Kaare Klint, Valdemar Jørgensen, Knud Thorball, Magnus L. Stephensen, Harald Petersen, Frederik Wagner, Knud Hansen og Vagn Kaastrup, som hver især kom med deres bud på udformningen af altankarnapper. Altankarnapperne betød, at altanen blev mere integreret med opholdsstuen og stuen blev udvidet med en udendørs afdeling.

karnap
et fremspringende parti på en bygning som er en udbygning af et værelse.
altan
en åben udbygning på et hus som er hævet over jorden og forsynet med et rækværk = balkon.

Takket være et fremsynet bystyre i København, som fra slutningen af attenhundredetallet systematisk havde opkøbt jord i områderne Bispebjerg, Emdrup, Hellerup og delvist Nord-Vest og som fik indlemmet bl.a. Brønshøj Sogn i kommunen, undgik man tidligere tiders spekulationsbyggerier. Ligesom det øgede mulighederne for at drive byplanlægning og anlægge større bebyggelser med anvendelige friarealer.

BISPEPARKEN

ARKITEKTER:
Blok 1 A og B: Kaare Klint. Tilsynsførende: Esben Klint, København.
Blok 2: Magnus L. Stephensen og Knud Thorball, København.
Blok 3, 5 og børnehuset: Kooperative Arkitekter, ved Edv. Heiberg, Harald Petersen og Ole Buhl, København.
Blok 4: Frederik Wagner. Tilsynsførende: Maibomm Hansen, København.
Blok 6: Knud Hansen, København.
Blok 7 og 8: Vagn Kaastrup, København.

ARKITEKTER FOR BEBYGGELSESPLANEN: Kooperative Arkitekter.

INGENIØR: Jørgen Glud, København. Tilsynsførende: Sv. Agger og Haarup.

HAVEARKITEKT: C. Th. Sørensen, København.

BELIGGENHED:

Bispeparken ligger på den meget store trekant, begrænset af Tuborgvej, Tagensvej og Frederiksborgvej, en del af de store arealer mellem Frederiksborgvej, Tagensvej og Lygten, som Københavns kommune havde udlagt til boligbyggeri. Mod syd ligger de af Arbejdernes Andels Boligforening opførte ejendomme og mod syd-øst en bebyggelse opført af Arbejdernes kooperative Byggeforening.

Ved projekteringen har man dels bestræbt sig for en bebyggelsesplan, der giver så store samlede parkarealer som muligt, dels søgt at give bebyggelsen en åben karakter, og dels har man måttet respektere et krav om et udsigtsareal (arealet mellem blok 3, 5 og 4) fra Grundtvigsskolen ved Hovmestervej mod Grundtvigskirken.

Dette åbne bælte, hvortil en stor del af lejlighederne har udsigt, overtages af Københavns Kommune, der anlægger og beplanter det i sammenhæng med det syd for liggende areal, for derved at få et større samlet parkbælte.

De grønne arealer mellem de øvrige huse udformes med skovagtig beplantning og med forskellige legepladser for større og mindre børn og i forskelligt niveau. Disse arealer måler op til 60 m i bredden. Vest for bebyggelsen langs Frederiksborgvej er der en smuk udsigt ind over Bispebjerg Kirkegård, og øst for blok 4 ligger Bispebjerg Hospital.

Fra lejlighederne i blok 6 og fra de sydligste i blok 5 er der en pragtfuld udsigt ind over byen med alle dens tårne og skorstene, fra blok 1 kan man i klart vejr se Sverrig.

Bispeparken ligger på en af byens højest beliggende grunde, der er stærkt stigende. Blok 6, der ligger lavest, er 6 etager, mens blok 1, der ligger højest, kun er 3, sådan at man istedet for at fremhæve niveauforskellen nogenlunde har udjævnet den, hvilket i særlig grad skyldes servitutter. Bispeparken blev færdigprojekteret og påbegyndt kort efter krigsudbruddet i 1939 og besættelsen i 1940, og kun efter meget energisk arbejde fra boligforeningens ledelse lykkedes det at sætte dette skandinaviens største byggeri igang i en periode, hvor ellers alt byggeri var ved at standse.

KONSTRUKTION:

Alle bygninger er af hensyn til de omliggende huse og hele kvarteret omkring Grundtvigskirken opført i gule facadesten, ligesom alle tage er dækket med røde teglsten under ca. 45 grader.

Bortset fra blok 3 og 5, der har bærende tværskillerum, har alle øvrige blokke bærende ydermur og hovedskillerum. Tagetagen er udnyttet til lejligheder.

Alle huse er bygget med gennemgående altaner og karnapper efter forskellige systemer. I et tilfælde hviler altan-karnappladen på de bærende tværskillerum, i et andet tilfælde er den udkraget og støttet af indstøbte “stropper”, i et tredie tilfælde hviler pladen på den knækkede ydermur o. s. v.

For blok 2’s vedkommende er karnapbrystningerne murede og pudsede, og i blok 3, 4 og 5 er karnapbrystningerne støbt mod klinker på kant, mens altanbrystningerne er fletværk. Øvrige brystninger er støbte og står i betonen.

Alle altaner har blomsterkasser.

Etageadskillelsen er røselerdæk undtagen øverste dæk, der er jernbeton. Næsten alle trapper er betontrapper med terrazzo. I opholdsstuerne er gulvene af bøgeparket. I tagetagen overalt kork-expanco.

Bispeparken er den første større københavnske bebyggelse, opført efter at Københavns nye byggelov af 1939 er trådt i kraft.

LEJLIGHEDSTYPER:

Næsten alle lejligheder har altaner og karnap til opholdsstuen, hvorfor også typerne i høj grad er bestemt heraf. Ved altan-karnap husene kan typerne ikke blive symmetrisk omkring trappen, idet karnapperne, der alle vender med hjørnevinduet samme vej, bestemmer opholdsstuernes form og placering, mens trappesiden af huset uanset dette godt kan udføres symmetrisk. Meget ofte er man henvist til at forskyde de to elementer – karnapsiden med opholdsstuerne og trappesiden – i forhold til hinanden, bl. a. for at skaffe adgang til alle stuerne fra forstuen.

Lejlighedstyperne har iøvrigt været bestemt af, at man i så høj grad som muligt har lagt lejlighedernes opholdsside efter sol eller udsigt, mens trapper, køkkener og andre sekundære rum er lagt mod øst eller nord. Dette uanset de omkringliggende veje, hvorved man desuden har undgået mange farlige gadedøre ud mod de stærkt trafikerede gader.

Opholdsstuerne har generelt karnap med hjørnevindue mod vest og syd eller øst og syd. Mellem karnapperne ligger altanerne i læ for indkig og vind. Disse altaner er i langt de fleste tilfælde overdækkede. Altanerne står med brede glasdøre – undertiden dobbelt døre – i forbindelse med opholdsstuerne eller karnappen.

Alle lejligheder er holdt nede på forholdsvis små arealer for at gøre reallejen så lille som mulig.

Typerne varierer fra 1 værelses lejligheder med alle mellemliggende størrelser til 3 værelser + 3 kamre. Især i blok 2 er der lejligheder med mange kamre, da denne blok er beregnet for børnerige familier.

.

Lejlighedstype fra blok 1.
[Plantegning “Lejlighedstype” er nederst fra venstre mærket: 2 v. + 1 k. = 57m² / 2 v. + 1 k. = 57m² og i højre side: 1224]
Lejlighedstype fra blok 1 i 1:200 (1 m = 5 mm).
Arkitekt: Kaare Klint.
To 2 vær. + 1 kam., hvor kammeret ligger ved siden af opholdsstuen ud mod altanen mod sydvest, mens soveværelser og køkkener ligger mod nordøst på samme side som trappen.
Da man har et spring ved hveranden lejlighedsskel – en niveauforskel for hver opgang på grund af det stigende terræn – har man nødigt vilde have knæk i disse lejlighedsskel, hvorfor man har undgået at forskyde karnapsiden i forhold til trappesiden, selv om dette måske har medført, at baderummene er blevet temmelig små. Køkkeninstallationen sidder på trappevæggen, så man undgår støj i soveværelser herfra.

.

Lejlighedstype fra blok 2.
[Plantegning “Lejlighedstype” er nederst fra venstre mærket: 2 v. + 1 k. = 63m² / 2 v. + 2 k. = 75m² og i højre side: 1025]
Lejlighedstype fra blok 2 i 1:200 (1 m = 5 mm).
Arkitekter: Stephensen og Thorball.
Tilvenstre en 2 vær. + 1 kam. og tilhøjre en 2 vær. + 2 kam.
Blok 2 er særlig tænkt for familier med mange børn, hvorfor der også her er særligt mange typer med mange kamre. Alle rum har direkte adgang fra forstuen, der er temmelig stor. Soveværelset er ikke så stort, men næsten kvadratisk og godt egnet til børneværelse. Badeværelset har vindue til det fri, og bade- og køkkeninstallationerne er samlet på den fælles væg.
Altanen skyder sig på det midterste stykke frem foran karnappen for at gøre den mere luftig og give mulighed for at se til siden.

.

Lejlighedstyper fra blok 3 og 5.
[Plantegning “Lejlighedstype” er nederst fra venstre mærket: 2 v. = 57m² / 2 v. = 57m² og i højre side: 1210]
Lejlighedstyper fra blok 3 og 5 i 1:200 (1 m = 5 mm).
Kooperative Arkitekter.
To 2 vær. lejligheder. Et tydeligt eksempel på, hvordan man ved at forskyde altan-karnapsiden i forhold til trappesiden af huset kan få en smuk type frem med adgang til alle rum fra en lille forstue.
Fra opholdsstuen er der brede dobbeltdøre ud til altanen, som på den måde kommer i en smuk og direkte forbindelse med stuen. Døren til altanen og karnapvinduet går i ét uden murpille imellem. Opholdsstuen er ikke særlig stor, men rummelig. Det knækkede trapperum giver mulighed for indbyggede køkkenskabe.
Typen er kun på 57 m².

.

Lejlighedstyper fra blok 4.
[Plantegning “Lejlighedstype” er nederst fra venstre mærket: 1 v. + 1 k. = 57m² / 2 v. = 63m² og i højre side: 1200]
Lejlighedstyper fra blok 4 i 1:200 (1 m = 5 mm).
Arkitekt: Frederik Wagner.
Tilvenstre en 1 vær. med 1 kam. Opholdsstuen er stor. Også her går altandøren og karnapsiden i eet.
Tilhøjre ligger en 2 vær. med en stor, god forstue og badeværelse, der er direkte belyst.

.

Lejlighedstype fra blok 6.
[Plantegning “Lejlighedstype” er nederst fra venstre mærket: 2 v. + 1 k. = 69m² / 2 v. + 1 k. = 69m² og i højre side: 1176]
Lejlighedstype fra blok 6 i 1:200 (1 m = 5 mm).
Arkitekt: Knud Hansen.
To 2 vær. + 1 kam.
Alle døre til stuerne er lagt i hjørnet for at give så megen vægplads som muligt. Vinduespartiet i karnapsiden mod syd er meget bredt og går ud i eet. Karnappen er ikke udkraget som i andre tilfælde i Bispeparken, men ført frem som bærende ydermur. Stuerne er store med adgang til altanen også fra soveværelset. I stedet for gennemgående blomsterkasser er der anbragt en lille blomsterkasse i hjørnet af altanen. Badeværelse og køkkenordningen er fin med fælles væg til installationerne; badeværelset har vindue til det fri.

.

Lejlighedstype fra blok 7 og 8.
[Plantegning “Lejlighedstype” er nederst fra venstre mærket: 2 v. + 1 k. = 68m² / 2 v. + 1 k. = 68m², øverst: 1 v. + 1 k. = 55m² og i højre side: 1270]
Lejlighedstype fra blok 7 og 8 i 1:200 (1 m = 5 mm).
Arkitekt: Vagn Kaastrup.
Omkring trapperne ligger tre lejligheder, to 2 vær. + 1 kam. til hver side og en 1 vær. + 1 kam. i midten. Der er dobbelt hovedskillerum, hvorimellem badeværelse og forstue ligger, der på grund af den indskudte lejlighed er meget lang. Stuerne har alle en rimelig størrelse. Der er brede, franske døre fra soveværelserne mod øst eller nord. Det knækkede trappeskillerum er udført for at give plads til indbyggede køkkenskabe. Den lille lejlighed i midten har en særlig stor altan med dør fra alle rum, køkken, kammer og stue.

.

TEKNISK UDFØRELSE:

Alle lejligheder er forsynet med centralvarme fra et meget stort fælles centralvarmeanlæg da Bispeparken blev opført, det største varmeanlæg til beboelseshuse i København dengang. Dette anlæg blev lagt i en særlig underjordisk bygning midt i bebyggelsen. Bispeparkens varmecentral var fra starten udstyret med kulsiloer, men lejere og selskab stredes bravt om, hvad der skulle fyldes i dem, hvornår og til hvilken pris, da det var svært at skaffe brændsel under besættelsen og i årene derefter.

Der er varmt vand i køkken og i brusebadet. Alle baderum er udført uden badekar, men der er sat plads af, så man senere er i stand til at installere dem. Fra alle trapper er der indkastning til nedstyrtningsskakt.

Da Bispeparken blev opført var der maskinvaskerier i kælderen med dertil hørende stryge- og tørrerum.

.

Perspektiv af bebyggelsen set fra syd.
Perspektiv af bebyggelsen set fra syd.
Nærmest ses sydgavlen af blok 5, i baggrunden blok 3 og 2, tilhøjre blok 4. Man ser ind mod det åbne udsigtsareal med Grundtvigskirken som baggrund.
– Klik på billedet for større udgave.

.

LICITATIONSSUMMER: ialt pr. m²
etg.
Jord-, beton- og murerarbejde: Jens P. Arnung, John Olsen, Bagsværd, Chr. Rassow 3.437.678 64,30
Terrazzo: Munch-Christensen 43.411 0,81
Tømrerarbejdet: P. Jul. Hansen, Peter Johansen, P. Norkjær, Mathiassen & Søn, C. From Thygesen, Tømrersvendenes A/S 633.236 11,90
Korkgulv: Expanko Komp. 86.113 1,61
Linoleum i butikker: Riis Bonne 7.108 0,13
Jernleverance: P. Rønberg 40.287 0,75
Snedkerarbejdet: Henrik Andersen, Bygningssnedkernes A/S, P. K. Hviid, Bygmester Olsen, Slagelse, Frode Olsen, Sundby Maskinsnedkeri 936.408 17,60
Smedearbejdet: Joh. Hansen, L. C. Nielsen, H. P. Sørensen 66.458 1,24
Glarmesterarbejdet: Henry Storr 116.942 2,30
Malerarbejdet: Anthon Hansen 303.958 5,68
Blikkenslagerarbejdet: W. Linden 119.230 2,23
Elektrisk installation: Dansk Elektrisk Komp. 144.997 2,72
Elektrisk stik og målerledning 83.300 1,56
Vejbelysning 17.000 0,32
Arkitektskure, plankeværk, materialskure m. m. 19.005 0,35
Leverancer 47.285 0,89
Kloak- og drænarbejde: Jespersen & Søn 92.825 1,74
Radiatorer: Recks Opvarmnings Co., Hollesen 132.800 2,48
Gas- og vandstik 38.700 0,73
Centralvarme, sanitet, isolering: Christensen & Modler, S. C. Sørensen 745.386 13,90
Elektrolytisk anlæg og varmemålere: Odin Clorius 19.290 0,36
Kedler og redskaber: Recks Opvarmnings Komp. 145.160 2,72
Maskinvaskerier 65.340 1,22
Haveanlæg: Vilh. Svenningsen 51.430 0,96
Uforudsete udgifter 100.373 1,89
Ialt kr. 7.493.720 140,50

Grundens størrelse: 56.500 m².
Bebygget areal: 11.558 m².
Samlet etageareal: 53.400 m².
Antal lejligheder, incl. butikker: 827 stk.
Grundkøbesum: 860.000 kr.
Samlet årlig leje: 810.388 kr.
Årlig leje pr. m² etage: 15,18 kr.

.

Projekt til børnehus i Bispeparken: side mod vest.
[Projekttegning “Projekt til børnehus i Bispeparken”: side mod vest]
Projekt til børnehus: facaden mod vest med glasdørene ud til det fri.
– Klik på billedet for større udgave.

.

Projekt til børnehus i Bispeparken.
[Projekttegning “Projekt til børnehus i Bispeparken” er med uret fra venstre mærket: plan af stue, fritidshjem, smaabørnshjem og børnehave]
Projekt til børnehus i Bispeparken
Kooperative Arkitekter.
1 : 400 (1 m = 2,5 mm).
Til Bispeparken er projekteret et større børnehus, tænkt som en vinkelbygning med den ene fløj i to etager, den anden i én.
Bygningen omfatter børnehave, småbørnshjem for de ganske små, fritidshjem for noget ældre børn med undervisning i sløjd, tegneundervisning, sang o.s.v. i lokalerne på 1. sal. Syd for børnehaven ligger en stor, flisebelagt legeplads i læ af sidebygningen. Mod vest ligger en terrasse til friluftshvileplads for småbørn.
De forskellige afdelinger har hver sin indgang.
Øverst er vist facaden mod vest med glasdørene ud til det fri.
– Klik på billedet for større udgave.

.

I 1985 bestod bebyggelsen Bispeparken af: 785 lejligheder, 36 erhvervslejemål, 42 garager, ungdoms- og fritidsklub, pensionistklub og ejendomskontor.

I Bispeparkens Pensionistklub i 1985 dyrkes der bl.a. gymnastik for at sikre, at medlemmerne kan holde sig i god fysisk form. Dette er et vigtigt led i pensionistklubbernes virksomhed i de forskellige ejendomme allerede dengang.

.

Luftfoto af bebyggelsen 1983.
Luftfoto af bebyggelsen 1983.

.

Bispeparken under opførelsen 1940.
Bispeparken under opførelsen 1940.

.

Bispeparken under opførelsen 1940.
Bispeparken under opførelsen 1940.
– Klik på billedet for større udgave.

.

Bispeparken og Beboerforeningen regnes opført/oprettet fra den 26. maj 1941.

.

Billede af Bispeparken (hjørnet af Tuborgvej og Frederiksborgvej)
Nutidigt billede af Bispeparken (hjørnet af Tuborgvej og Frederiksborgvej).

.

Bispeparkens Beboerhus, Bispeparken 17 B blev indviet den 27. januar 1989.

Nutildags regnes bebyggelsen Bispeparken for at være en bevaringsværdig bebyggelse med store bygningsmæssige og tidstypiske kvaliteter, og den betragtes dermed som en del af vores kulturarv.

Bebyggelsen Bispeparken er underlagt facadecensur. Ifølge Bestemmelser i Planloven beskriver Københavns Kommune det således: “En stor gruppe ejendomme i kommunen er omfattet af servitutter, der indeholder såkaldte facadecensurbestemmelser, hvori der stilles krav om, at kommunen skal godkende facadeændringer, skiltning og lignende forhold, som er af betydning for bygningens udseende.” Det betyder at i tilfælde, hvor en ejendom er omfattet af tinglyste facadecensurbestemmelser, vil det således også være nødvendigt at indhente kommunens godkendelse, inden der foretages ændringer i bygningens udseende. Bispeparkens facadecensur er omfattet af S505 skødeservitut vedr. Tagensvej 229, hvor der står skrevet: “Ændringer i Bebyggelsen maa ikke foretages uden Overborgmesterens Samtykke.” Det betyder, at enhver ændring af bebyggelsen skal godkendes af Københavns Kommune.

I 2011 kom Bispeparken øverst på listen, da Arkitektforeningen udpegede de 5 bedste almene boligbebyggelser.

Pil højreJubilæumsudgivelser blandt andet med interview med beboere om det at bo i Bispeparken i gamle dage: Jubilæum.

Kort over Bispeparken

Kort over Bispeparken (pdf).

“Sneugle” i Bispeparken

Uglen

Mellem høje, gule murstensblokke vidner Gunnar Westmans “Sneugle” om dyrelivet fjernt fra København.

Skulpturen blev opstillet i Bispeparken i 1968, støttet af Københavns Kommunes Kulturfond med 65.000 kr., mens FSB stod for udgifterne til klinkebelægning.

Den udtryksfulde ugle består af en betonkerne beklædt med hvide, sorte og grønbrune, glaserede stentøjsfliser på en sokkel med gule klinker. De keramiske fliser er udført hos Saxbo Stentøj.

Der måtte i øvrigt en tillægsbevilling til, fordi figuren først var tænkt i formatet 2 gange 2½ meter, men kunstneren fandt, at det ville syne af for lidt mellem de store husmure.

Skulpturens mål: 246 x 242 x 200 cm. Sokkel 157 x 200 cm. For enden af halen står med keramiske bogstaver: “G WESTMAN”. Skulpturen ejes af Københavns Kommune.

Gunnar WestmanGunnar Westman levede 1915-85, og de fleste af hans skulpturer udstråler umiddelbar livsglæde, lune og uhøjtidelighed, ofte bemalet i stærke farver. Mange ligesom “Sneugle” opstillet hvor mennesker lever og færdes: “Gåsespringvand” i Tivoli, “Påfuglen” på Nikolaj Plads i København f.eks. Hertil kommer flere udsmykninger på skoler, ungdomsskoler o.l.

Gunnar Westman fik Eckersbergs Medalje i 1967 og Thorvaldsens Medalje i 1975.

Læs også om…

Kilder…

  • Socialt Boligbyggeri, Udsnit af 15 aars boligbyggeri. Udgivet i 1941 af Foreningen Socialt Boligbyggeri, København. Redigeret og udarbejdet af arkitekt Ole Buhl, København. Tryk: A/S L. Ihrichs Bogtrykkeri.
  • Foreningen Socialt Boligbyggeri 1933-1941. (Bind 1 af 2). Udgivet 1941. Genoptrykt 1986. Fotografisk genoptryk: Tutein & Koch’s Eftf. A/S, København. ISBN 87-981120-8-2 (Bind 1 og 2). ISBN 87-981120-1-5 (Bind 1). Genoptryk af “Socialt Boligbyggeri, Udsnit af 15 aars boligbyggeri. Udgivet i 1941 af Foreningen Socialt Boligbyggeri, København. Redigeret og udarbejdet af arkitekt Ole Buhl, København. Tryk: A/S L. Ihrichs Bogtrykkeri.”.
  • Foreningen Socialt Boligbyggeri 1942-1985. (Bind 2 af 2). Udgivet 1986. Repro og tryk: Tutein & Koch’s Eftf. A/S, København. ISBN 87-981120-8-2 (Bind 1 og 2). ISBN 87-981120-3-1 (Bind 2).
  • Kenn Schoop: At bygge boliger, FSB’s historie 1933-1994. Redaktionsgruppe, FSB: dir. Troels Behr, ark. Allan de Waal, best. næstform. Birthe Qasem. Redaktion og grafisk tilrettelæggelse: Jens Bertelsen MAA. Tryk og indbinding: P. J. Smith, Vojens. FSB, Foreningen Socialt Boligbyggeri. 1994. ISBN 87-985294-0-4.
  • Linie 5 [Københavns sporveje], Med et afsnit om trafikproblemer i Nørrebrogade før og nu, Willy Christensen, Sporvejshistorisk Selskab (SHS), 1972.
  • Linie 5 (Københavns sporveje), en sporvognslinie i billeder, Per Vadmand, Sporvejshistorisk Selskab (SHS), 2007, ISBN 87-91109-14-0.
  • Linie 10 [Københavns sporveje], blade af en sporvognslinies historie, Erik Hansen og Willy Christensen, Sporvejshistorisk Selskab (SHS), 1968.
  • Linie 10 (Københavns sporveje), en sporvognslinie i billeder, Nils Kr. Zeeberg, Sporvejshistorisk Selskab (SHS), 1979, ISBN 87-87589-13-3.
  • Linie 16 [Københavns sporveje], Med et afsnit om trafikken til Søborg før og nu, Willy Christensen, Sporvejshistorisk Selskab (SHS), 1970.
  • Linie 16 (Københavns sporveje), en sporvognslinie i billeder, Per Vadmand, Sporvejshistorisk Selskab (SHS), 1992, ISBN 87-87589-69-9.
  • Linie 19 [Københavns sporveje], To gange sporvognslinie, to gange buslinie, Henrik Lynder, Sporvejshistorisk Selskab (SHS), 2005, ISBN 87-91109-11-6.
  • Linie 19 (Københavns sporveje), en sporvognslinie i billeder, Per Søegaard og Torsten Laursen Vig, Sporvejshistorisk Selskab (SHS), 1984, ISBN 87-87589-47-8.
  • Omnibuslinie 21 (Københavns sporveje), Københavns Sporvejes første buslinie uden for centrum, Henrik Lynder, Sporvejshistorisk Selskab (SHS), 2004, ISBN 87-87589-95-8.
  • Sporvejene under besættelsen – et billedhæfte med tekster, John Lundgren, Sporvejshistorisk Selskab (SHS), 1980, ISBN 87-87589-20-6.
  • Teknisk Lærebog for Vognstyrere ved Københavns Sporveje, Fotografisk optryk af “Første udgave, 1943, udarbejdet og udsendt af Københavns sporveje”, Sporvejshistorisk Selskab (SHS), 1978, ISBN 87-87589-11-7.
  • Grundtvigs Mindekirke paa Bispebjerg, Blade af Kirkens Tilblivelseshistorie udgivet til Indtægt for Kirkens Fuldendelse, Jacob Marstrand, Gyldendal, Gyldendalske Boghandel – Nordisk Forlag, København, MCMXXXII (1932).
  • Som i ét stof – en fortælling om Grundtvigskirken og dens bygmester, Anne-Marie Steen Petersen, Gyldendal, 2. udgave, 2000, ISBN 87-00-45624-1.
  • Fra Utterslev mark til Nordvestkvarteret, Kvarterløftområdet Nordvests historie, Christian Kirkeby, Lokalhistorisk Selskab for Brønshøj, Husum og Utterslev, 2002, Historisk notat nr. 10, Bogudgivelse i A5-format, ISBN 87-988201-2-5.
  • Bispebjergkvarteret, Hvor det meste blev en del af Nordvestkvarteret, Christian Kirkeby, Lokalhistorisk Selskab for Brønshøj, Husum og Utterslev, 2003, Historisk notat nr. 23, Bogudgivelse i A5-format, ISBN 87-988201-3-3.
  • Emdrup og oppe på Bjerget, Fra landsby og bydel til to kvarterer i to bydele og til en bydel, Om bygningen af Grundtvigskirken, Etableringen og udviklingen af Bispebjerg Hospital og Bispebjerg Kirkegård, Christian Kirkeby, Lokalhistorisk Selskab for Brønshøj, Husum og Utterslev, 2006, Historisk notat nr. 25, Bogudgivelse i A5-format, ISBN 87-988201-4-1.
  • Hvad er bydelen Bispebjerg?, Christian Kirkeby, Lokalhistorisk Selskab for Brønshøj, Husum og Utterslev, 2000, Historisk notat nr. 1A, Kompendium i A4-format, ISSN 1399-5049.
  • Sokkelund Herred m. m. & Fra stenalder til middelalder, Christian Kirkeby, Lokalhistorisk Selskab for Brønshøj, Husum og Utterslev, 1999, Historisk notat nr. 2A, Kompendium i A4-format, ISSN 1399-5049.
  • Utterslev – Fra landby til åndehul i storbyen, Christian Kirkeby, Lokalhistorisk Selskab for Brønshøj, Husum og Utterslev, 1999, Historisk notat nr. 8, Kompendium i A4-format.
  • Samfund og dagligdag i Brønshøj sogn i 1600-tallet, Svend Ole Nielsen, Lokalhistorisk Selskab for Brønshøj, Husum og Utterslev, 2001, Historisk notat nr. 21, Kompendium i A4-format.
  • Fæstere under kronen i 1600-tallets i Brønshøj Sogn, Svend Ole Nielsen, Lokalhistorisk Selskab for Brønshøj, Husum og Utterslev, 2010, Historisk notat nr. 29A, Kompendium i A4-format, ISBN 978-87-992383-3-0.
  • samt internettet, oplysninger indhentet fra biblioteker og forskellige leksikoner.

Husorden for Bispeparken – Gammel

Husorden for Bispeparken - Gammel
Husorden for Bispeparken – Gammel

Husorden for Bispeparken – Gammel (pdf).