Bispeparken siger Nej til regeringens boligplaner – 2018

Vedtaget på Bispeparkens Afdelingsmøde 14. maj 2018:

Bispeparken siger Nej til regeringens boligplaner

Vi siger Nej til regeringens planer om at nedrive og sælge almene boliger.
Vi siger Nej til regeringens planer om smide folk ud af deres boliger for at sælge dem.
Vi siger Nej til regeringens planer om at sælge vores grunde.

Vi siger Nej til, at regeringen laver lister over boligområder, som skal forskelsbehandles.
Vi siger Nej til, at regeringen hele tiden laver om på betingelserne for at komme på listerne.
Vi siger Nej til, at regeringen bruger forkerte tal for uddannelseskriteriet på listerne.

Vi siger Nej til, at regeringen vil forskelsbehandle os ud fra, hvor vi bor.
Vi siger Nej til, at regeringen vil tage 10 mia. kr. fra Landsbyggefonden.
Landsbyggefonden er vores fælles opsparing, som vi selv betaler via vores husleje.

Vi siger Nej til, at regeringen slet ikke har spurgt os beboere, hvad vi mener.

Vi siger Ja til mange flere almene boliger. Så er der både plads til alle, der ikke har råd til en dyr bolig, og til alle andre, der har lyst til at bo godt, billigt og beboerdemokratisk.

Vi siger Ja til selv at få magten over vores egne penge i Landsbyggefonden.
Så kan vi beboere selv bestemme, hvilke renoveringer og forbedringer, vi gerne vil bruge pengene til i vores egne boligområder.

Kort link (Shortlink):