Bispeparkens stednavne

Bispeparkens stednavne

Bispebjerg
Bispebjerg København NV. Bydel, S-bane-station. Oprindelig navn på en bakke og mark under Utterslev, i 1682 kaldet Biszebierg. Navnet vinder udbredelse ved at blive knyttet til Bispebjerg Mølle, en stor mølle som i 1808 blev bygget på Frederiksborgvej over for nuværende Skoleholdervej. I midten af 1800-tallet fik første led formen Bispe- ud fra en forestilling om, at den herskende navneform Bisse- var resultat af sprogligt forfald, og at navnet egentlig havde forbindelse med Roskildebispens storgård i Utterslev. Der er dog ingen saglig grund til at regne med dette, og første led er givetvis verbet (udsagnsordet) bisse i betydningen ‘løbe vildt afsted’, et ord der især bruges om køer.
Bispebjerg Torv 2
Bispebjerg Torv København NV. Navngivet 1953 som den centrale plads på toppen af Bispebjerg. Se også torv.
Bispeparken 1-41, 2-42
Bispeparken København NV. Navngivet 1940. Åbent boligområde og park på Bispebjerg. Se også park.
Frederiksborgvej 114, 118, 122
Frederiksborgvej (Til nr. 209 og 238) København NV og (221, 240 og 242) Søborg. Dele af vejforløbet fra Nørreport over Nørrebro, Bispebjerg, Søborg, Bagsværd, Farum, Hillerød har til forskellig tid efter ændringen i 1560 af Hillerødsholm til Frederiksborg (Slot) kunnet kaldes Frederiksborgvej. Ældst kendt er 1577 Frederichsborge wey om en del af Nørrebrogade. Fra de nordsjællandske skove leveredes brænde og kul, dvs. trækul, til byen ad Frederiksborgvej/gade og gennem Nørreport til Kultorvet. I nutiden anvendes navnet på det gamle vejforløb dels om strækningen i Københavns kommune, dels om strækningen i den vestlige del af Gladsaxe samt Værløse og Farum kommuner. Se også vej.
“Greve-fløjen”
Også kaldet “Villaen“. Bispeparken, Blok 6 (Bispeparken 1-4 og Tuborgvej 266) kaldes i folkemunde for “Greve-fløjen”, fordi da de første beboere flyttede ind i Bispeparken, var der i denne fløj et overtal af beboere, som havde høje stillinger, for eksempel var nogle ansat som sekretærer, for eksempel som lægesekretær eller sekretær på et kontor – de blev derfor af de øvrige beboere regnet for finere, end resten af beboerne. Ligeledes havde mange af butiksindehaverne i blokken en lejlighed ovenover butikkerne.
Jacob Lindbergs Vej 1-5, 2-12
Jacob Lindbergs Vej København NV. Navngivet 1929 efter teologen Jacob Lindberg (1797-1857), der stod Grundtvig nær. Grundtvigskirkens navn danner udgangspunkt for en navnegruppe for veje, hvor mænd med tilknytning til præsten og salmedigteren N. F. S. Grundtvig (1783-1872) mindes, blandt andet Jacob Lindbergs Vej og Rønningsvej. Se også vej.
park
park. Dette indlånte navneord har i storbyens navnestof to betydninger. Den normale ordbetydning ‘grønt fritidsområde’ og en afsvækket betydning som sigter til bebyggelse, der ligger i beplantet område, eller som bare har brug for en rosende betegnelse.
Rønningsvej 1-9, 2-12
Rønningsvej København NV. Navngivet 1940 efter litteraturhistorikeren Frederik Rønning (1851-1929), som i 1907-14 udgav en meget udførlig Grundtvig-biografi. Grundtvigskirkens navn danner udgangspunkt for en navnegruppe for veje, hvor mænd med tilknytning til præsten og salmedigteren N. F. S. Grundtvig (1783-1872) mindes, blandt andet Jacob Lindbergs Vej og Rønningsvej. Se også vej.
Tagensvej 227-257
Tagensvej (Til nr. 143 og 184) København N og (Resten) København NV. Navngivet efter Tagenshus, der var navn på et opsynsmandshus bygget i 1631 ved hjørnet af Rådmandsgade. Huset havde givetvis navn efter opsynsmanden Tage Nielsen (død 1710), som havde opsynet med Borgmestervangen og Rådmandsmarken jorderne på Nørrebro, hvis overskud gik til supplement af borgmestres og rådmænds løn på den tid, men både huset og adgangsvejen forbi det er ældre. Derimod er stykket mellem Jagtvej og Blegdamsvej først anlagt i 1899. Vejnavnet kendes tidligst 1860. Se også vej. At Tagensvej i dag i folkemunde benævnes som “Livets Vej”, skyldes naturligvis det faktum, at den går direkte fra fødegangen på Rigshospitalet til Krematoriet på Bispebjerg!
torv
torv. Dette ord er i middelalderen indlånt til nordisk fra russisk. Det anvendes fra 1400-tallet om handelspladser i byerne, hvor det afløser det ældre, også indlånte ord marked. Ordet torv bliver i nyere tid suppleret med ordet plads om byrum, som ikke har forbindelse med handel.
Tuborgvej 252-262, 266
Tuborgvej (Til nr. 157 og 150) Hellerup, Gentofte, Emdrup og (Resten) København NV. Oprindelig en adgangsvej oprettet i begyndelsen af 1870’erne til Hellerup Glasværks og Tuborg-bryggeriets arbejderboliger og til Hellerup Station og Ryvangen. Vejen kaldtes indtil 1911 Store Tuborg Vej efter landstedet Store Tuborg på det sydlige hjørne ved Strandvejen. Stykket umiddelbart vest for jernbanen, til dels i Gentofte kommune, hed fra omkring 1903 til 1910 Sarasvej. Dette stykke fik allerede i 1910 navnet Tuborgvej uden tilføjelse af adjektivet (tillægsordet) store. Se også vej.
vej
vej. Dette ældgamle navneord bruges overalt i det germanske sprogområde. Hovedbetydningen er ‘færdselsåre uden for byområder’, dvs. landeveje, sogneveje, skovveje osv. Fra midten af 1800-tallet kommer ordet takket være byudviklingen til at falde inden for det egentlige storbyområde (for eksempel Blegdamsvej og Kastelsvej), og efterhånden tages ordet i brug om nyanlagte villaveje. Det bliver dermed det vigtigste ord for vej i de indlemmede distrikter i Københavns Kommune, på Frederiksberg og i de nærmeste omegnskommuner.
“Villaen”
Se “Greve-fløjen“.
“Øen”
Bispeparken, Blok 4 (Tagensvej 227-241 og Tuborgvej 252-262) kaldes i folkemunde for “Øen”, fordi blokken ligger adskilt med et stort grønt område fra resten af Bispeparkens blokke ligesom en ø.

Læs også om…

Kilder…

  • Evan Bogan – Københavns Gadenavne …fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse, Bogans Forlag, 2003, ISBN 87 7466 386 0
  • Jens Fleischer – Politikens Kulturfører: København Kulturhistorisk opslagsbog med turforslag, Politikens Forlag, 1985, ISBN 87-567-3904-4
  • Bent Jørgensen – Storbyens Stednavne, Gyldendals Små Røde Ordbøger, Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København, 1999, ISBN 87-00-35610-7
  • samt internettet, oplysninger indhentet fra biblioteker og forskellige leksikoner.
Kort link (Shortlink):