Opdaterede informationer Bispeparken – juni 2020

Bispeparkens Regnskab 2019: Overskud tæt på 1,9 mio. kr.

Det vil sige, at vi sådan set har betalt for meget i husleje, det var dog svært at forudse og vi beholder pengene i Bispeparken. Vi kan bruge dem til at betale af på byggeprojekter eller få dem tilbage i vores budget i de næste tre år, så huslejen alt andet lige er det lavere i de år.

Grønt Regnskab 2019: Vi skal sortere mere affald

Det er godt for miljøet, og hvis vi sorterer nok af vores affald, kan vi hver især spare 1.000 kr. i husleje om året i gennemsnit.

Sommertur aflyst på grund af Covid-19 – vi ser på et alternativ

Det ville ikke være forsvarligt at tage på bustur, men vi ser, om vi kan tilbyde noget andet og giver besked i alle postkasser, når vi ved, om det er muligt.

Ekstraordinært afdelingsmøde 8. juni aflyst på grund af Covid-19

Ordinært afdelingsmøde er mandag 14. september

I Bispeparkens Bestyrelse overvejer vi at lægge en ekstra afdelingsmødedag i september for at nå punkterne fra juni-mødet, som blandt andet er regnskaberne.

Vores mening: Områdefornyelse Bispeparken skal handle om Bispeparken

Københavns kommune har vedtaget, at der skal være en ny områdefornyelse, der skal hedde Områdefornyelse Bispeparken, men der ser ud til at være planer om, at Bispeparken kun skal være en lille del af den. Det mener vi ikke vil være rimeligt.

Vi skal være i flertal i vores egen områdefornyelse – ikke i mindretal.

Fra Bispeparkens nyhedsbrev Juni 2020

Kort link (Shortlink):