Regeringens liste bruger forkerte tal – januar 2018

Regeringens liste bruger forkerte tal

Med de rigtige tal er Bispeparken slet ikke på g-listen

Vi ved godt selv, at vores hyggelige boligområde, med den fine arkitektur, den gode beliggenhed og de flotte grønne områder, ikke er det, som regeringens liste kalder os.

Nu viser det sig, at vi heller ikke er det på listens egne betingelser.

Vi står der kun, fordi regeringen bruger forkerte tal til at udarbejde deres liste.

Regeringen er kommet til at se helt bort fra en masse menneskers uddannelse, derfor siger deres liste, at over halvdelen af de 30-59 årige beboere ikke har en uddannelse udover grundskole. Hvis man i stedet bruger de mest korrekte tal, der er, ses det, at der er langt flere, der har en uddannelse, og vi kommer langt væk fra at stå på listen.

Så Bispeparken er ikke det der g-ord, som Lars Løkke sagde meget i sin nytårstale.

Ikke engang ifølge de betingelser, som regeringen selv har stillet op.

Kort link (Shortlink):