Selvom der bliver gjort nogle generelle tiltag for et bedre indeklima i Bispeparken, så er der stadig nogle ting, du selv kan gøre for at forhindre f.eks. skimmelsvamp i din lejlighed.
1. Huske at lufte ud tre gange dagligt i fem minutter. Det gør en forskel.
2. Du kan få et indeklimakort på ejendomskontoret. På indeklimakortet kan du se, om det er for fugtigt eller koldt i din lejlighed.
3. Undgå at tørre tøj indendørs i lejligheden. Vi har fået opsat to ekstra tørretumblere i vaskeriet, og det er tilladt at tørre tøj på altanen, så længe det ikke kommer over altankanten.
