Bispeparkens traditionsrige fastelavn var som altid fyldt med glade voksne og børn. Der blev slået på tønden, spist fastelavnsboller og uddelt slikposer. Igen i år afholdt vi fastelavn sammen med Gravervænget/Møllerlodden. Og som noget nyt i år kom forskningsprojektet Caramba, som hører under Akutberedskabet i Region Hovedstaden, og gav en introduktion til hjertelungeredning for både børn og voksne. Caramba havde også en ambulance med børnene kunne prøve.
Der er altid brug for frivillige, så hvis du gerne vil være med til at arrangere fastelavn til næste år, så kan du skrive til post@bispeparken.dk.
