Lersøparken – hvad er vigtigst for dig?

Lersøparken er kvarterets store park. Det grønne landskab skaber luft, himmelblik og udsigt over byens skyline. Parken skal være en folkelig park med høj attraktionsværdi for borgere i alle aldre, og derfor tilføres nye funktioner, der styrker kvarterets daglige brug, liv og ophold i Lersøparken.

Områdefornyelse Bispebjerg Bakke har igangsat et projekt for Lersøparken, hvor målet er at opgradere Lersøparkens hverdagsfunktioner, så anvendelsesmulighederne og kvaliteten af parken løftes – og dermed dens hverdagsbrug. For at blive klogere på hvad, der i fremtiden skal karakterisere Lersøparken, vil vi gerne have viden og input fra borgere og brugere i og omkring Lersøparken.

Vi håber, at du har lyst til at hjælpe os med undersøgelsen, så vi sammen kan blive klogere på, hvordan vi skal udvikle Lersøparken.

Deltag i undersøgelsen her

Spørgeskemaet tager 7-10 minutter at besvare og kan besvares frem til den 31. marts 2023.

Forfatter: Bispeparken

Bispeparken Beboerforening ved Bispeparkens Bestyrelse.