Det er frivilligt og gratis at deltage på forløbet, der strækker sig over fire onsdag aftener, efterfulgt af mulighed for et længere 1:1-forløb med individuel og håndholdt hjælp i en mentorordning.
Målgruppen: voksne beboere 30+, der er ledige, eller som er i en midlertidig eller utilfredsstillende jobsituation, som man ønsker at ændre på.
Tilmelding er nødvendig, da der er et begrænset antal pladser.
På forløbet er der både tips og tricks til jobsøgning, mulighed for at få taget et godt foto til CV’et, inspirerende personlige historier fra to mænd, der har skiftet branche af flere omgange, haft ufaglært og faglært arbejde og taget uddannelse senere i livet, og så er der også mulighed for netværk med andre voksne, der ønsker at ændre på deres jobsituation samt introduktion til muligheder for individuel hjælp til jobsøgning fremadrettet. Vi vil sørge for en god ramme og stemning, og der bliver serveret en sandwich og nogle snacks, så der er lidt energi til krop og hjerne.
Afholdes af Beboerprojekt Nordvest sammen med nogle super dygtige samarbejdspartnere fra Københavns Kommune, Røde Kors, KVUC med flere, der har gode erfaringer med at hjælpe voksne videre i job eller uddannelse.
Læs flyer her.