Tak til alle, der var med til det ekstraordinære afdelingsmøde d. 5. maj 2026. Hele referatet kan hentes på bispeparken.dk eller på ejendomskontoret fra slutningen af maj.
Det er første gang, at en almen boligafdeling har vedtaget så
detaljerede planer for behandling af en helhedsplan.
Alle forslag blev enstemmigt vedtaget:
Tidsplan med minimumsfrister for forslag om Bispeparkens Helhedsplan
Vi besluttede, at der skal være tid til beboermøder, god tid til blive klog på helhedsplanen og stille ændringsforslag – i alt 22 uger fra bestyrelsens forslag kommer ud og indtil endelig afstemning. Tidsplanen kan ses i det gule hæfte med indkaldelsen eller i referatet.
Øvre grænse for Helhedsplanens effekt på huslejen
Bestyrelsen blev ved afdelingsmødet forpligtet til at stille et forslag til helhedsplan, som kan betales af en huslejestigning, relateret til helhedsplanen på 2,3% i 2027 og 2,3 % i 2028.
Kommunikation om Helhedsplanen til alle beboere
Bestyrelsen udarbejder alle kommunikationsmaterialer til information om helhedsplanen (med input og eventuelt oplæg fra rådgivere, byggeledelse og fsb’s administration). Varslingsbreve godkendes af bestyrelsen og udsendes af fsb’s administration.
Budgetark og finansieringsskitse skal indgå i forslaget om Helhedsplanen
På den måde kan vi se, hvor mange penge vi planlægger at bruge, og hvor de kommer fra.
Beslutninger og referater i Bispeparkens Bestyrelse
Beslutninger tages af Bispeparkens Bestyrelse og ikke til møderne med rådgiverne, fsb administrationen eller Landsbyggefonden. Dermed har bestyrelsen mulighed for at træffe velovervejede beslutninger. Beboeres navne skal generelt kun stå som tilstedeværende i formalia og ikke under de enkelte punkter.
Udvidelse af tidsfrist for gensidig udlejning af fælles
faciliteter
Fristen for at beboere i samarbejdende afdelinger kan leje Bispeparkens Beboerhus og Bispeparkens Gæstebolig ændres til at man kan leje det 3 måneder i forvejen. Dette er betinget af at vores samarbejdspartnere giver samme frist til leje af deres lokaler. Vi der bor i Bispeparken kan fortsat leje vores beboerhus og gæstebolig 12 måneder i forvejen.