Projekt: Boligsocial helhedsplan

På afdelingsmødet i 2021 blev det besluttet, at Bispeparken skal deltage i den boligsociale indsats “Beboerprojekt Nordvest” i perioden 2021-2025.

Beboerprojekt Nordvest

Beboerprojekt Nordvest er en boligsocial helhedsplan, der dækker 14 almene boligafdelinger på Bispebjerg. Den boligsociale helhedsplan er administreret af fsb i samarbejde med AAB, AKB Kbh og 3B, Landsbyggefonden og Københavns Kommune. Vores boligsociale helhedsplan handler om at give beboerne en bedre livssituation, styrket naboskab samt øget mulighed for adgang til sociale og beskæftigelsesmæssige tilbud fra kommunen og frivillige aktører.

Den nuværende boligsocial helhedsplan Beboerprojekt Nordvest blev sat i gang i 2021 og løber til 2025.

Aktivitetsoversigt Beboerprojekt Nordvest 2021-2025
Aktivitetsoversigt Beboerprojekt Nordvest 2021-2025

.


.

Tidligere har Bispeparken også deltaget i det nu afsluttede projekt:

På afdelingsmødet i 2016 blev det besluttet, at Bispeparken skal deltage i den boligsociale indsats “Beboerprojekt Bispebjerg” i perioden 2017-2020.

Beboerprojekt Bispebjerg har i denne periode valgt at fokusere på tre indsatsområder ud af de mulige, som Landsbyggefonden har udmeldt:

  • TRYGHED OG TRIVSEL
    • Forebyggelse af udsættelser og velkomstindsats
      opsøgende og rådgivende indsats om f.eks. økonomi
    • Temacaféer for beboere med særlige behov
      f.eks oplæg om sundhed eller ensomhed
    • Tryghedsnetværk på Bispebjerg
      f.eks netværk om tryghed og gadeplansindsats
    • Ambassadørindsatser i boligområdet
      Ambassadørtiltag for voksne
    • Beboernetværk på Bispebjerg
      Understøttelse af f.eks. kvindenetværk, herunder familierettede aktiviteter
  • FOREBYGGELSE OG FORÆLDREANSVAR
    • Familiekurser og temacaféer for familier
      f.eks om teenagere, opdragelse eller sunde madpakker
    • Særlig indsats for småbørnsfamilier
      f.eks legestuer og kurser
    • Bydelsmødre
      koordinering af de frivillige Bydelsmødres indsats
    • Fædre i Fokus
      fædreaktiviteter, oplysning og kurser
    • Fritidsguidning
      frivillige guider børn og unge til fritids- og kulturtilbud
    • Børne- og ungedemokrati
      børnebestyrelser og ungeråd
  • UDDANNELSE OG BESKÆFTIGELSE
    • Fritidsjob
      lommepengeindsats, fritidsjobs og vejledning
    • Uddannelsesaftaler
      praktikpladser
    • Job- og uddannelsesformidling
      uddannelsesvejledning, temaarrangementer om uddannelse
    • En styrket skolegang
      lektiecafé, skolepraktikker, skole/forældresamarbejde
    • Danskundervisning
      sprogcaféer for voksne

Læs mere her: BOLIGSOCIAL INDSATS på Bispebjerg 2017-2020 pjece fra Beboerprojekt Bispebjerg – Filen slettet, kontakt Beboerprojekt Bispebjerg for nærmere oplysninger om deres projekt

BOLIGSOCIAL STRATEGI vedtaget af fsb organisationsbestyrelsen juni 2017

Tidligere har Bispeparken også deltaget i det nu afsluttede projekt:

På afdelingsmødet i 2012 blev det besluttet, at Bispeparken skal deltage i den boligsociale indsats “Beboerprojekt Bispebjerg” i perioden 2013-16.

Hvad skal der laves?

I perioden på fire år vil der blive lagt vægt på aktiviteter indenfor områderne:

  • Tilbud til børn, unge og voksne f.eks. lektiehjælp for børn og unge, introduktion til foreningslivet for børn og voksne, hjælp til at afholde aktiviteter i afdelingen og i bydelen, beboercaféer med forskellige rådgivningstilbud
  • Tilbud til beboere, der har brug for ekstra hjælp f.eks. beboerguidens modtagelse af alle nye beboere og vejledning i ‘boteknik’ og afdelingsforhold, samarbejde med ejendomskontorene om indsatser overfor sårbare beboere, bydelsmødre som støtter og vejleder andre kvinder i at bruge deres muligheder og henviser til f.eks. kommunale tilbud
  • Fællesskab og medindflydelse f.eks. ved at hjælpe beboergrupper med at arrangere aktiviteter og ved at danne netværk mellem afdelingsbestyrelser, ejendomskontorer, Politi og kommune for at øge trygheden i afdelingen

En kopi af den samlede helhedsplan for indsatsen kan hentes i Beboerprojekt Bispebjergs kontor på Mølleriodden 15, på deres hjemmeside www.beboerprojektbispebjerg.dk eller på dit ejendomskontor.

Økonomi

Budgettet for det samlede projekt udgør 16,3 mio. kr. Heraf finansieres 12 mio.kr af Landsbyggefonden, 2 mio. kr. af Københavns Kommune og ca. 300.000 kr. af fsb’s administration. De resterende ca. 2 mio.kr skal finansieres af de 9 afdelinger i fællesskab.

Bispeparkens andel af den samlede medfinansiering udgør ca. 476.000 kr. i alt, svarende til ca. 119.000 kr. årligt i fire år.

For dette beløb vil Bispeparkens beboere kunne gøre brug af de aktiviteter og indsatser som Beboerprojekt Bispebjerg igangsætter, herunder:

  • Beboerguider, der byder nye beboere velkommen og bl.a. arbejder for at nedbringe problemer med husorden og indeklima
  • Netværk for afdelingsbestyrelser og ejendomskontorer med fokus på
  • tryghed og trivsel
  • Aktiviteter for afdelingens beboere
  • Beboercaféer der vejleder om særlige emner for Bispeparkens beboere
  • Lektiehjælp til børn og unge
  • Guidning til foreningsliv for Bispeparkens børn og deres familier
  • Lommepengejobs til børn og unge
  • Bydelsmødre der hjælper udsatte kvinder og deres familier
  • Og meget andet

Beboerprojekt Bispebjerg administreres af fsb’s administration, men gennemføres i praksis af et team af medarbejdere, der arbejder lokalt i de 9 boligafdelinger sammen med ejendomskontorer og afdelingsbestyrelser.

Overordnede beslutninger træffes af en styregruppe for projektet. Den består af 5 repræsentanter fra afdelingsbestyrelserne, 2 fra ejendomskontorerne, 2 repræsentant for de unge beboere, fsb’s administration og Beboerprojekt Bispebjergs projektleder.