Bispeparkens Beboerforening

Bispeparkens Beboerforening

Bispeparkens Beboerforening logo
Bispeparkens Beboerforening logo

Postadresse:

Bispeparkens Beboerforening
c/o Bispeparkens Bestyrelse
Frederiksborgvej 118A
2400 København NV

CVR-nr.: 39651297

Mail: post@bispeparken.dk

Telefon: +45 29 74 64 34 (telefonsvarer)

Hjemmeside: https://www.bispeparken.dk

Kontakt Bestyrelsen

Kontakt Bestyrelsen.

Sommerferie

Palmetræ strandscene (sommer)Det er en mangeårig tradition i Bispeparkens Beboerforening, at Bispeparkens Beboerforenings Bestyrelse holder sommerferielukket hele juli (typisk alle uger, som har julidage).

Hvad er beboerforeningen?

Bispeparkens Beboerforening blev oprindelig stiftet for at kunne få et CVR nummer, da det blev et lovkrav for at kunne dokumentere ejerskab til et domænenavn og administratoren af de danske domænenavne derfor stillede krav om et sådant nummer, når man har en hjemmeside. Man ønskede ikke at benytte en privatpersons CPR nummer til dette formål, da hjemmesiden repræsenterer Bispeparken og ikke en privatperson, herunder at man også fandt og stadig finder det meget vigtigt, at ejerskabet til domænet bispeparken.dk ligger i Bispeparkens Beboerforening. Det kan herudover fortælles, at på afdelingsmødet den 15. september 2014 blev det vedtaget, at afdelingen fortsat anvender den allerede eksisterende hjemmeside for afdelingen, det vil sige: bispeparken.dk. Bispeparkens afdelingsmøde har nedsat et hjemmesideudvalg, som står for indholdet på Bispeparkens hjemmeside, det vil sige: bispeparken.dk. fsb Administration meddelte i denne sammenhæng, at de ikke kunne stille et CVR nummer til rådighed for afdelingsbestyrelsen til brug for hjemmesiden. Som det også fremgår af kontrakten nævnt nedenfor mellem Bispeparkens Beboerforening og Bispeparkens Bestyrelse (Afdelingsbestyrelse), er Bispeparkens Beboerforening ejer af Bispeparkens hjemmeside, men Bispeparkens Afdelingsbestyrelse har ansvaret for indholdet på hjemmesiden og for at afholde udgiften til webhotellet. Bispeparkens hjemmeside er en beboeraktivitet med et afdelingsmødenedsat hjemmesideudvalg, hvor interesserede beboere kan indmelde sig, hvis de ønsker at være med til præge hjemmesiden.

Bispeparkens Beboerforening valgte i 2020 at oprette en bankkonto og afholde af kontingentindbetalingen til foreningen de dermed nødvendig udgifter til oprettelse og fremtidige gebyr-betalinger for at have en sådan konto, for i 2020 at kunne søge om og modtage en fondsindbetaling fra Områdefornyelse Nordvest i størrelsesordenen 20.000 kr., som skulle anvendes til at yde de brugere, som var bosat i Områdefornyelse Nordvest område (som inkluderede Bispeparken) en økonomisk støtte til betaling af et mindre deltagergebyr for deltagelse i VUC basis uddannelse, som var planlagt til at blive afholdt i Bispeparkens Beboerhus, og ville omfatte mange deltagere blandt bispeparkens beboere. Områdefornyelse Nordvest bevilgede velvilligt disse penge, men på grund af Covid-19 situationen i 2020 og i starten af 2021 var det ikke muligt at starte et sådant uddannelsesforløb op, da denne type undervisning for denne målgruppe er betinget af deltagernes fysiske tilstedeværelse i samme lokale.

Foreningens formål fremgår af Bispeparkens Beboerforenings vedtægter.

Historie

Den 26. maj 1941 blev Bispeparkens Lejerforening oprettet. Den har udviklet sig til det beboerdemokrati vi kender i dag, med afdelingsmøder, beboerforeninger, bestyrelse og aktivitetsudvalget.

Den 26. maj 1941 blev Bispeparkens Lejerforening oprettet.
Den 26. maj 1941 blev Bispeparkens Lejerforening oprettet. Den har udviklet sig til det beboerdemokrati vi kender i dag, med afdelingsmøder, beboerforeninger, bestyrelse og aktivitetsudvalget.

Faktaboks

Når du deltager i en generalforsamling, vil dit navn og din adresse kunne fremgå af materialet forud for og referatet af generalforsamlingen. Det sker eksempelvis, hvis du stiller op til bestyrelsen, hvis du har fremsat et forslag, som skal behandles på generalforsamlingen eller hvis du kommenterer et fremsat forslag.

Dokumenterne vedrørende generalforsamlinger kan ikke slettes eller anonymiseres. Du kan læse mere om reglerne for behandling af persondata på https://www.bispeparken.dk/om-bestyrelsen/bispeparkens-beboerforening.

Bispeparkens Beboerforening logo spejlvendt
Bispeparkens Beboerforening logo spejlvendt

Dagsordener og mødereferater med mere

Hent Adobe ReaderDisse nedenstående dokumenter (filer) her på Bispeparkens Beboerforenings hjemmeside kan downloades som pdf-filer. Disse pdf-filer kan man se, gemme og printe, hvis man har installeret programmet Acrobat Reader.

Rækkefølge: Nyeste dokument øverst.


2024

Bispeparkens Beboerforening: Referater fra Generalforsamling og Konstituerende bestyrelsesmøde den 20. februar 2024 (PDF)

Bispeparkens Beboerforening: Referat fra Konstituerende bestyrelsesmøde den 20. februar 2024Original

Bispeparkens Beboerforening: Referat fra Generalforsamling den 20. februar 2024Original

Bispeparkens Beboerforening: Indkaldelse Generalforsamling og Konstituerende bestyrelsesmøde den 20. februar 2024

2023 Årsrapport Bispeparkens Beboerforening af 25. januar 2024Original

2023

Bispeparkens Beboerforening: Referater fra Generalforsamling og Konstituerende bestyrelsesmøde den 7. februar 2023 (PDF)

Bispeparkens Beboerforening: Referat fra Konstituerende bestyrelsesmøde den 7. februar 2023Original

Bispeparkens Beboerforening: Referat fra Generalforsamling den 7. februar 2023Original

Bispeparkens Beboerforening: Indkaldelse Generalforsamling og Konstituerende bestyrelsesmøde den 7. februar 2023

2022 Årsrapport Bispeparkens Beboerforening af 9. januar 2023Original

2022

Bispeparkens Beboerforening: Referater fra Generalforsamling og Konstituerende bestyrelsesmøde den 1. marts 2022 (PDF)

Bispeparkens Beboerforening: Referat fra Konstituerende bestyrelsesmøde den 1. marts 2022Original

Bispeparkens Beboerforening: Referat fra Generalforsamling den 1. marts 2022Original

Bispeparkens Beboerforening: Indkaldelse Generalforsamling og Konstituerende bestyrelsesmøde den 1. marts 2022

2021 Årsrapport Bispeparkens Beboerforening af 24. januar 2022Original

2021

Bispeparkens Beboerforening: Referater fra Generalforsamling og Konstituerende bestyrelsesmøde den 1. marts 2021 (PDF)

Bispeparkens Beboerforening: Referat fra Konstituerende bestyrelsesmøde den 1. marts 2021Original

Bispeparkens Beboerforening: Referat fra Generalforsamling den 1. marts 2021Original

Pil højreGældende vedtægter Marts 2021: Vedtægter Bispeparkens Beboerforening opdateret på Generalforsamling 1. marts 2021 (PDF)

Vedtægter Bispeparkens Beboerforening opdateret på Generalforsamling 1. marts 2021Original

Bispeparkens Beboerforening: Indkaldelse Generalforsamling og Konstituerende bestyrelsesmøde den 1. marts 2021

2020 Årsrapport Bispeparkens Beboerforening af 17. januar 2021Original

2020

Bispeparkens Beboerforening: Referater fra Generalforsamling og Konstituerende bestyrelsesmøde den 24. februar 2020

Bispeparkens Beboerforening: Indkaldelse Generalforsamling og Konstituerende bestyrelsesmøde den 24. februar 2020

2019 Årsrapport Bispeparkens Beboerforening af 9. januar 2020Original

2019

Bispeparkens Beboerforening: Referater fra Generalforsamling og Konstituerende bestyrelsesmøde den 12. februar 2019

Bispeparkens Beboerforening: Indkaldelse Generalforsamling og Konstituerende bestyrelsesmøde den 12. februar 2019

2018 Årsrapport Bispeparkens Beboerforening af 13. januar 2019Original

2018

Pil højreGældende fortegnelse behandling personoplysninger: Fortegnelse over behandling af personoplysninger i Bispeparkens Beboerforening af 13. juni 2018 (PDF)

Fortegnelse over behandling af personoplysninger i Bispeparkens Beboerforening af 13. juni 2018Original

Pil højreGældende Privatlivspolitik: Bispeparkens Beboerforenings Privatlivspolitik af 10. juni 2018 (PDF)

Pil højreGældende kontrakt: Kontrakt mellem Bispeparkens Beboerforening og Bispeparkens Bestyrelse (afdelingsbestyrelsen for fsb afd. 1-22) af 28. maj 2018 (PDF)

Kontrakt mellem Bispeparkens Beboerforening og Bispeparkens Bestyrelse (afdelingsbestyrelsen for fsb afd. 1-22) af 28. maj 2018Original

Generalforsamling for Bispeparkens Beboerforening og konstituerende bestyrelsesmøde 23. april 2018

Gældende vedtægter April 2018: Vedtægter for Bispeparkens Beboerforening (PDF)

Vedtægter Bispeparkens Beboerforening Stiftende Generalforsamling 23. april 2018Original


Gældende vedtægter:

Vedtægter for Bispeparkens Beboerforening (PDF)

Vedtægter for Bispeparkens Beboerforening

 § 1. Navn og hjemsted

Stk. 1. Foreningens navn er Bispeparkens Beboerforening.
Stk. 2. Foreningens hjemsted er Bispeparken i Københavns Kommune.

§ 2. Formål

Stk. 1. Bispeparkens Beboerforening er en non-profit forening (ikke-profit), hvor det økonomiske overskud geninvesteres i foreningens udvikling og formålet er: at repræsentere beboerne i Bispeparkens interesser og udfylde opgaver, som Bispeparkens Bestyrelse (afdelingsbestyrelsen for fsb afd.1-22) i egen egenskab ikke kan eller ønsker at udfylde, herunder at drive domænet bispeparken.dk

§ 3. Medlemskreds

Stk. 1. Som medlemmer kan optages nuværende og tidligere medlemmer af Bispeparkens Bestyrelse (afdelingsbestyrelsen for fsb afd. 1-22), der vil arbejde for foreningens formål.
Nye medlemmer optages efter godkendes Beboerforeningens bestyrelse.
Stk. 2. Anmodning om medlemskab sker ved henvendelse til foreningen. Medlemskabet er først gyldigt, når indmeldelsen er godkendt af bestyrelsen.
Stk. 3. Medlemskab forudsætter lovlig bopæl i Bispeparken og ophører ved fraflytning fra Bispeparken.
Stk. 4. Udmeldelse skal ske ved skriftlig henvendelse til formanden.

§ 4. Generalforsamlingen

Stk. 1. Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed.
Stk. 2. Ordinær generalforsamling afholdes én gang årligt inden udgangen af november måned og indkaldes med mindst tre ugers varsel. Indkaldelse kan ske elektronisk.
Stk. 3. Møde- og stemmeberettigede på generalforsamlingen er alle medlemmer. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.
Stk. 4. Dagsordenen for den ordinære generalforsamling skal mindst indeholde følgende punkter:
1. Valg af stemmetællere
2. Valg af dirigent
3. Formandens beretning
4. Regnskabsaflæggelse
5. Behandling af indkomne forslag
6. Godkendelse af budget
7. Vedtagelse af antal bestyrelsesmedlemmer
8. Valg til bestyrelsen
9. Valg af revisor eller revisorer
10. Eventuelt
Ved den stiftende generalforsamling udskiftes punkt 3. og 4. af punktet Godkendelse af vedtægter.
Stk. 5. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i
hænde senest 8 dage før generalforsamlingen. Forslag om vedtægtsændringer, der ønskes
behandlet, skal være bestyrelsen i hænde senest en måned forud for den dato, hvor den ordinære generalforsamling skal afholdes.
Stk. 6. Generalforsamlingen ledes af en dirigent.
Stk. 7. Generalforsamlingen træffer sine beslutninger med simpelt flertal (en over halvdelen af de gyldigt afgivne stemmer) og ved håndsoprækning. Skriftlig afstemning anvendes dog, når det begæres af blot én mødedeltager. Ved personvalg, hvor der er foreslået flere end det antal, der skal vælges, foretages altid skriftlig afstemning. Hvert medlem kan maksimalt afgive et antal stemmer, svarende til det antal personer, der skal vælges.

§ 5. Ekstraordinær generalforsamling

Stk. 1. Ekstraordinær generalforsamling kan afholdes, når bestyrelsen finder det nødvendigt, og skal afholdes, når mindst 1/3 af medlemmerne fremsætter skriftlig begrundet anmodning om det over for formanden. I sådanne tilfælde skal generalforsamlingen afholdes senest fire uger efter, at anmodningen er kommet til formandens kundskab.
Stk. 2. Indkaldelsesfristen for en ekstraordinær generalforsamling er 2 uger.

§ 6. Foreningens daglige ledelse

Stk. 1. Foreningens daglige ledelse udgøres af bestyrelsen, der konstituerer sig selv. Bestyrelsen vælges af generalforsamlingen for en 2-årig periode, således at der hvert år vælges halvdelen af medlemmerne plus/minus en. På den stiftende generalforsamling vælges halvdelen plus en for to år, og halvdelen minus en for et år.
Stk. 2. Bestyrelsen leder foreningen i overensstemmelse med nærværende vedtægter og generalforsamlingens beslutninger.
Stk. 3. Senest 14 dage efter nyvalg til bestyrelsen afholdes konstituerende møde. Alle tillidsposter gælder frem til næste generalforsamling. Fratræder et medlem ophører dette medlems tillidspost.
Stk. 4. Bestyrelsen fastsætter i øvrigt selv sin forretningsorden. Den kan nedsætte underudvalg og arbejdsgrupper til varetagelse af afgrænsede opgaver.
Stk. 5. Formanden indkalder og leder bestyrelsens møder. Indkaldelse sker skriftligt med angivelse af dagsorden, når formanden skønner det nødvendigt, eller mindst to medlemmer af bestyrelsen fremsætter ønske om det overfor formanden. I sådanne tilfælde afholdes mødet senest 2 uger efter anmodningen er kommet til formandens kundskab.

§ 7. Økonomi, regnskab og revision

Stk. 1. Foreningens regnskabsår følger kalenderåret.
Stk. 2. Bestyrelsen er ansvarlig overfor generalforsamlingen for budget samt regnskab.
Stk. 3. Foreningens regnskab føres af kassereren, der tillige fører foreningens medlemsregister.
Stk. 4. Regnskabet revideres af de på generalforsamlingen valgte revisor eller revisorer.

§ 8. Tegningsregler og hæftelse

Stk. 1. Foreningen tegnes udadtil ved underskrift af formanden og mindst et yderligere bestyrelsesmedlem i forening. Ved optagelse af lån og ved salg/ pantsætning af fast ejendom tegnes foreningen af den på tidspunktet for underskrivelsen siddende samlede bestyrelse.
Stk. 2. Kassereren står for varetagelse af foreningens formue, herunder indkassering af kontingent samt betaling af regninger. Kassereren kan råde over foreningens konti, herunder betalingskort og netbank til foreningens konti, samt indgå aftale herom. Dele af disse funktioner kan uddelegeres efter beslutning i bestyrelsen.
Stk. 3. Der påhviler ikke foreningens medlemmer nogen personlig hæftelse for de forpligtelser, der påhviler foreningen.

§ 9. Vedtægtsændringer

Stk. 1. Disse vedtægter kan kun ændres med 2/3 flertal på en generalforsamling, hvor ændringsforslaget fremgår af dagsordenen.
Stk. 2. Vedtægtsændringerne træder i kraft med virkning fra den generalforsamling, de vedtages på.

§ 10. Opløsning

Stk. 1. Opløsning af foreningen kan kun finde sted med 2/3 flertal på to hinanden følgende generalforsamlinger, hvoraf den ene skal være ordinær.
Stk. 2. Foreningens formue skal i tilfælde af opløsning overgå til Bispeparkens aktivitetsmidler. Beslutning om den konkrete anvendelse af formuen træffes af den opløsende generalforsamling.

§ 11. Datering

Således vedtaget på foreningens stiftende generalforsamling den 23. april 2018.

Senest opdateret med vedtagne ændringer på Generalforsamlingen den 1. marts 2021.

5/3-2021 Sign: Per Bauer Sørensen
Dirigentens underskrift

.


.

Gældende kontrakt mellem Bispeparkens Beboerforening og Bispeparkens Afdelingsbestyrelse af 28. maj 2018:

Kontrakt mellem Bispeparkens Beboerforening og Bispeparkens Bestyrelse (afdelingsbestyrelsen for fsb afd. 1-22) af 28. maj 2018 (PDF)

Kontrakt

mellem Bispeparkens Beboerforening og
Bispeparkens Bestyrelse (afdelingsbestyrelsen for fsb afd. 1-22)

Efter ønske fra Bispeparkens Beboerforening indgås denne kontrakt hvor Bispeparkens Bestyrelse (afdelingsbestyrelse for fsb afd. 1-22) påtager sig at administrere betaling for domænet bispeparken.dk.

Bispeparkens Bestyrelse (afdelingsbestyrelse for fsb afd. 1-22) påtager sig af sine rådighedsmidler årligt at give et bidrag til Bispeparkens Beboerforening svarende til den årlige udgift til betalingen for domænet bispeparken.dk.

Bispeparkens Bestyrelse (afdelingsbestyrelse for fsb afd. 1-22) påtager sig at sørge for det praktiske ved betalingen af årlige udgifter for domænet bispeparken.dk.

I praksis sker dette ved, at ovennævnte beløb overføres fra Bispeparkens Bestyrelse (afdelingsbestyrelse for fsb afd. 1-22) til Bispeparkens Beboerforening, som umiddelbart herefter tilbagefører beløbet, så Bispeparkens Bestyrelse (afdelingsbestyrelse for fsb afd. 1-22) kan gennemføre betalingen for domænet bispeparken.dk.

Bispeparkens Beboerforening overdrager det til Bispeparkens Bestyrelse (afdelingsbestyrelse for fsb afd. 1-22) at vælge udbyder af Webhotel (webhosting) og afholde de dermed forbundne udgifter samt stå for ansvaret for indholdet på og brugen af domænet og hjemmesiden.

Bispeparkens Bestyrelse (afdelingsbestyrelse for fsb afd. 1-22) påtager sig at vælge udbyder af Webhotel (webhosting) og afholde de dermed forbundne udgifter samt stå for ansvaret for indholdet på og brugen af domænet og hjemmesiden, herunder at Bispeparkens Bestyrelse (afdelingsbestyrelse for fsb afd. 1-22) har det overordnede ansvar for Bispeparkens hjemmeside og fremsætter og fastsætter krav til udformning og indhold af hjemmesiden og andre ydelser under domænet.

Denne kontrakt gælder indtil en af parterne med 3 måneders frist opsiger kontrakten skriftligt overfor modparten (eventuelt via e-mail).

.

For Bispeparkens Beboerforening For Bispeparkens Bestyrelse (afdelingsbestyrelse for fsb afd. 1-22)
. Således vedtaget på bestyrelsesmøde den 28. maj 2018
Dato: 28.05.2018 Dato: 28.05.2018

Sign: Jean Thierry / Sign: Erik Østergaard

Sign: Jean Thierry

Formand / Bestyrelsesmedlem Formand

.


.

Gældende Privatlivspolitik:

Bispeparkens Beboerforenings Privatlivspolitik (PDF)

Bispeparkens Beboerforenings privatlivspolitik

Privatlivspolitik

Her finder du Bispeparkens Beboerforenings privatlivspolitik. Vi har oplysningspligt over for de personer, vi registrerer oplysninger om. Som en del af denne pligt har vi udarbejdet en privatlivspolitik, som informerer om, hvorfor, hvornår, hvordan og til hvad vi bruger dine personoplysninger, samt hvem du kan henvende dig til, hvis du vil have rettet eller slettet dine oplysninger.

1. Generelt

Denne politik om behandling af personoplysninger (privatlivspolitik) beskriver, hvordan Bispeparkens Beboerforening indsamler og behandler oplysninger om dig, når du kommunikerer med os, bestiller ydelser hos os eller benytter vores hjemmeside.

Vores ydelser er rettet mod medlemmer, frivillige og beboere i Bispeparken (fsb afdeling 1-22). De oplysninger vi behandler, handler derfor primært om medlemmer af Bispeparkens Beboerforening og henvendelser fra beboere i Bispeparken.

Hvis du kontakter os som privatperson, behandler vi dine oplysninger i overensstemmelse med gældende lovgivning og i henhold til vores privatlivspolitik.

Privatlivspolitikken gælder for personoplysninger, som du afgiver til os, eller som vi indsamler via hjemmesiden eller andre kilder.

Bispeparkens Beboerforening er dataansvarlig

Bispeparkens Beboerforening er dataansvarlig for dine personoplysninger. Al henvendelse til Bispeparkens Beboerforening vedrørende dine personoplysninger og vores privatlivspolitik kan via mail ske til post@bispeparken.dk.

2. Hvilke personoplysninger indsamler vi og med hvilket formål

1. Når du besøger hjemmesiden: Vi indsamler automatisk oplysninger om dig og din brug af bispeparken.dk, når du besøger siden. Det er fx oplysninger om din IP-adresse, hvilken type browser du bruger, hvilke sider du besøger, hvilke links du aktiverer og generelt hvordan du bevæger dig rundt på hjemmesiden og hvordan du bruger den.

  • Formålet er at forbedre din oplevelse af hjemmesiden og dens funktioner – herunder for at registrere hvor lang tid du besøger hjemmesiden og for at kunne vise information, som er relevant for dig.
  • Retsgrundlaget for behandlingen af disse data er Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f (interesseafvejningsreglen)

2. Når du tilmelder dig vores nyhedsbrev: Vi indsamler oplysninger om dit navn og din e-mailadresse.

  • Formålet er at kunne sende nyhedsbreve til dig og i øvrigt at forfølge vores legitime interesser i at sende dig information om vores aktiviteter og tilbud.
  • Retsgrundlaget for behandlingen er Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f (interesseafvejningsreglen).

3. Når du bestiller en ydelse eller medlemskab hos os: Vi indsamler oplysninger om dit navn, adresse, telefonnummer, betalingsmåde, betalingsoplysninger, oplysninger om hvilke ydelser, du bestiller.

  • Formålet med denne behandling er, at vi kan levere tilbudet eller den/de aftalte ydelser, og for i øvrigt at opfylde den aftale vi har indgået med dig/den organisation du repræsenterer (fx Afdelingsbestyrelse), herunder for at kunne administrere dine rettigheder til at reklamere.
  • Retsgrundlaget for behandlingen er at kunne opfylde aftalen og levere de ydelser, der er bestilt, jf. Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b eller artikel 6, stk. 1, litra f (interesseafvejningsreglen).

4. Når du tilmelder dig en aktivitet eller lignende hos os: Vi indsamler oplysninger om dit navn, din e-mailadresse, telefonnummer – herunder din funktion, opgaver samt evt. dine ønsker og behov i forhold til deltagelse.

  • Formålet med denne behandling er, at du kan deltage i aktiviteten, som du har tilmeldt dig. Meddelelse om dine personoplysninger er en forudsætning for at du kan tilmelde dig og deltage i aktiviteten. Derudover bruger vi oplysningerne i forbindelse med administration af din deltagelse.
  • Vi benytter endvidere disse oplysninger til at kontakte dig, om din tilfredshed med aktiviteten og/eller til at sende dig information om samme eller tilsvarende aktiviteter, som vi vurderer, kan have din interesse.
  • Når du tilmelder dig, er din tilmelding og vores godkendelse heraf (aftalen) det juridiske grundlag for behandlingen af dine personoplysninger
  • Retsgrundlaget for behandlingen er Databeskyttelsesforordningen artikel 6, stk. 1, litra c eller artikel 6, stk. 1, litra f (interesseafvejningsreglen).

5. Når du har spørgsmål til os eller kommunikerer med os i øvrigt: Vi indsamler oplysninger om dit navn, din e-mail, dit telefonnummer og dit spørgsmål.

  • Formålet med behandlingen er at svare på spørgsmål eller for at vi kan kommunikere med dig i øvrigt for at yde dig den service, du ønsker.
  • Retsgrundlaget for behandlingen er Databeskyttelsesforordningen artikel 6, stk. 1, litra f (interesseafvejningsreglen).

6. Når du repræsenterer en leverandør: Vi indsamler oplysninger om dit navn, din e-mail, dit telefonnummer, hvilken virksomhed du repræsenterer, samt andre oplysninger, som du selv vælger at give os, bortset fra eventuelle følsomme oplysninger.

  • Formålet med behandlingen er at kunne kommunikere med dig, herunder på mail og telefon i tilknytning til opgaver, som du, eller den virksomhed, du repræsenterer, udfører for os som leverandør.
  • Retsgrundlaget for behandlingen er Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c eller artikel 6, stk. 1, litra f (interesseafvejningsreglen).

3. Modtagere af personoplysninger, herunder tredjelands-overførsler

  • Vi deler udelukkende dine personoplysninger med tredjeparter, når vi er forpligtet hertil i henhold til lov eller for at levere de ydelser, vi tilbyder via hjemmesiden eller i samarbejde med fx Bispeparkens Bestyrelse (afdelingsbestyrelse for fsb afd. 1-22).
  • Overladelse til databehandlere. Dine oplysninger kan overlades til eksterne samarbejdspartnere, der behandler oplysningerne på vores vegne. Disse virksomheder er databehandlere og under vores instruks og behandler data, som Bispeparkens Beboerforening er dataansvarlig for. Databehandlerne må ikke anvende oplysningerne til andet formål end opfyldelse af aftalen med os, og er underlagt fortrolighed. Vi har indgår skriftlige databehandleraftaler med alle databehandlere, der behandler personoplysninger på vores vegne.
  • I det omfang, vi foretager behandling af personoplysninger udenfor EU/EØS, sker behandlingen i henhold til de af EU-kommissionen vedtagne standardkontraktbestemmelser.

4. Hvornår vi sletter dine personoplysninger

  • Oplysninger indsamlet om din brug af hjemmesiden, jf. pkt. 2.1, slettes senest, når du ikke har besøgt hjemmesiden i mere end 36 måneder.
  • Oplysninger indsamlet i forbindelse med din kommunikation med os, dine forespørgsler og anmodning om information slettes når de ikke længere er nødvendige for den pågældende behandling.
  • Oplysninger indsamlet, jf. pkt. 2.3. (ydelser/medlemskab) og 2.4. (deltagelse i aktiviteter), vil som udgangspunkt blive slettet 5 år efter udløbet af det kalenderår, hvor aftalen herom er indgået. Oplysningerne vil dog blive gemt i længere tid, i) hvis vi har en legitim interesse i at opbevare oplysningerne i en længere periode, ii) hvis det er nødvendigt for at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller iii) hvis opbevaringen er nødvendig for, at vi opfylder lovkrav. Regnskabsmateriale opbevares i 5 år til udgangen af et regnskabsår, for at opfylde bogføringslovens krav.
  • Oplysninger indsamlet i forbindelse med din tilmelding til nyhedsbrevet slettes, når dit samtykke til at modtage nyhedsbrevet trækkes tilbage. Oplysningerne kan dog gemmes i længere tid, hvis vi har et legitimt behov for længere opbevaring.

5. Dine rettigheder

Vi passer godt på dine oplysninger og overholder de gældende regler om persondatasikkerhed. For at skabe åbenhed om behandlingen af dine oplysninger, oplyser vi dig i dette afsnit om dine rettigheder.

Retten til indsigt: Du er til enhver tid berettiget til at anmode os om oplysning om blandt andet, hvilke oplysninger, vi har registreret om dig, hvilket formål registreringen tjener, hvilke kategorier af personoplysninger og modtagere af oplysninger der eventuelt måtte være, samt oplysning om hvorfra oplysningerne stammer.

Du har ret til at få udleveret en kopi af de personoplysninger, som vi behandler om dig. Hvis du ønsker en kopi af dine personoplysninger, skal du sende en skriftlig anmodning til post@bispeparken.dk. Du kan blive bedt om at dokumentere, at du er den, du giver dig ud for at være.

Retten til berigtigelse: Du har ret til at få urigtige personoplysninger om dig selv berigtiget af os. Såfremt du bliver opmærksom på, at der er fejl i de oplysninger, som vi har registreret om dig, opfordres du til at rette skriftlig henvendelse til os, så oplysningerne kan blive korrigeret.

Retten til sletning: I visse tilfælde har du ret til at få alle eller visse af dine personoplysninger slettet af os, fx hvis du tilbagekalder dit samtykke, og vi ikke har et andet retsgrundlag for at fortsætte behandlingen. I det omfang en fortsat behandling af dine oplysninger er nødvendig, fx for at vi kan overholde vores retlige forpligtelser, eller for at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, er vi ikke forpligtede til at slette dine personoplysninger.

Retten til at begrænse behandlingen til opbevaring: Du har i visse tilfælde ret til at få begrænset behandlingen af dine personoplysninger til kun at bestå af opbevaring, fx hvis du mener, at de oplysninger, vi behandler om dig, ikke er korrekte.

Retten til indsigelse: Du har til enhver tid ret til at gøre indsigelse mod vores behandling af dine personoplysninger med henblik på direkte markedsføring, herunder den behandling der foretages for at kunne målrette vores direkte markedsføring.

Du har endvidere til enhver tid ret til af grunde, der vedrører din personlige situation, at gøre indsigelse mod den behandling af dine personoplysninger, som vi foretager på grundlag af vores legitime interesser.

Retten til at tilbagekalde samtykke: Du har til enhver tid ret til at tilbagekalde et samtykke, du har givet os til en given behandling af personoplysninger, herunder i forbindelse med din tilmelding til vores nyhedsbrev.

Se mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om registreredes rettigheder

Retten til at klage: Du kan klage til Datatilsynet over vores behandling af dine personoplysninger. Klage kan blandt andet indgives på mail dt@datatilsynet.dk eller telefon +45 33 19 32 00.

Læs mere om klage til Datatilsynet

Kontakt

Har du spørgsmål eller bemærkninger til vores privatlivspolitik, eller ønsker du at gøre brug af en eller flere af dine rettigheder, kan du kontakte Bispeparkens Beboerforening, mail: post@bispeparken.dk.

Ændringer i persondatapolitikken

Når vi foretager ændringer i vores privatlivspolitik, kan du altid finde den nyeste version på bispeparken.dk.

Opdateret 10. juni 2018

.


.

Gældende fortegnelse behandling personoplysninger:

Fortegnelse over behandling af personoplysninger i Bispeparkens Beboerforening af 13. juni 2018 (PDF)

Fortegnelse over behandling af personoplysninger i Bispeparkens Beboerforening

Fortegnelsen udarbejdes for at opfylde den dokumentationspligt, der påhviler foreningen i medfør af persondataforordningen [Databeskyttelsesforordningen: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) også kaldet GDPR (General Data Protection Regulation)].

Fortegnelse over behandling af personoplysninger i Bispeparkens Beboerforening.

Dato for seneste ajourføring af fortegnelsen: 13. juni 2018.

.

Hvem i bestyrelsen er ansvarlig for sikkerhed vedr. personoplysninger? Formand.
Hvilke oplysninger behandles
Husk at hvis I behandler forskellige oplysninger om fx medlemmer / bestyrelsesmedlemmer, skal det anføres, hvem I behandler hvilke oplysninger om.
Navn JA
Adresse JA
Telefonnummer JA
E-mailadresse JA
Fødselsdato NEJ
Foreningsstatus (titel): Formand, 1. Næstformand, 2. Næstformand, Kasserer, Medlem JA
Indmeldelsesdato JA
Udmeldelsesdato JA
Kontingent betalt JA
Medlemsnummer JA
Evt. andre oplysninger? F.eks. bryllupsdato NEJ
Hvorfor behandles personoplysningerne? Medlemsregister. JA
Kontingentopkrævning. JA
For at kunne informere om foreningens aktiviteter. JA
For at kunne få tilskud fra kommunen eller andre. JA
For at kunne markere mærkedage som runde fødselsdage og guldbryllupper. NEJ
For at medlemmerne sikres fordelene ved samarbejdet med Bispeparkens Bestyrelse (afdelingsbestyrelse for fsb afd. 1-22). JA
Andet? NEJ
Hvem i bestyrelsen har adgang til medlemslisten? Se liste over databehandlere.
Hvordan opbevares oplysningerne? Computer JA
USB-stik JA
Papir JA
Sikkerhed? Computeren kan ikke åbnes uden kodeord.
USB-stik er krypteret / låst inde i skuffe/skab.
Ringbind med fysiske medlemslister opbevares i aflåst skab.
Hvem deles oplysningerne med? Se liste over databehandlere
(eksterne samarbejdspartnere)
Hvor længe opbevares oplysningerne?
Hvornår sletter i medlemmer, som ikke længere er medlem?
Anbefales: fem år ligesom bilag til regnskab. JA, 5 år
Hvem har ansvar for at de slettes? Se liste over databehandlere.
Hvad gør I ved brud på sikkerheden? Dataansvarlig melder brud på sikkerheden til Datatilsynet. JA

.

Underskrives af formand og den/de dataansvarlige bestyrelsen har udpeget.

.

13.06.2018

Sign: Jean Thierry / Sign: Erik Østergaard

13.06.2018

Sign: Jean Thierry

Dato Formand / Bestyrelsesmedlem Dato Dataansvarlig(e)

.

Side 1 af 1

.


.