Etablering af ny bypark på græsplænen ved flagstangen

I slut marts går Teknik- & Miljøforvaltningen i gang med et nyt og omfattende skybrudsprojekt i Bispeparken og i Grønningen i København NV. Projektet er et klimatilpasnings- og byrumsprojekt, der skal håndtere fremtidens stigende mængder af regnvand. Samtidig har det til formål at forny og forbedre de to grønne områder Grønningen og Bispeparken.

Anlægsarbejdet foregår i dagtimerne. Det vil ikke være muligt at benytte parkerne i perioden. Derudover kan det være svært at komme frem på sidevejene i perioder, når anlægsarbejdet er i gang. Arbejdet udføres i etaper, så der sikres bedst mulig adgang til området. Der vil være skiltning når arbejdet er i gang der hvor du bor. Samtidig med anlæggelsen af skybrudsprojektet foregår der også vejgenopretning af Hovmestervej. Her vil hele vejen blive genoprettet – undtagen arealet foran Tagensbo Skole, hvor vi etablerer et forbedret ”Kiss and Ride”-område.

Projektet forventes færdigt maj 2024.

Læs hele informationen her.

Se kort over område her.

Læs mere på projektets hjemmeside her.

Få repareret – GRATIS – i stedet for at smide væk – november 2022

Repair Cafe Nordvest

Få repareret – GRATIS – i stedet for at smide væk

Hvis du ikke selv kan, så få hjælp af de frivillige fiksere, der står klar til at hjælpe med at reparere fx din bluse, stol, cykel, lampe eller støvsuger. Besøg fx Café Nordvest, der har åbent første tirsdag hver måned fra klokken 17. Der er caféer mange steder i byen.

HVORNÅR: Første tirsdag i måneden kl. 17-20
HVOR: Smedetoften 12, 2400 København NV

Altanerne Bispeparken 1-4 lukkes for nærmere undersøgelse – juli 2022

Altanerne i Bispeparken 1-4 mod gården lukkes for nærmere undersøgelse

Altanerne i Bispeparken 1-4 mod gården skal lukkes for nærmere undersøgelse,  indtil undersøgelsen er færdig.

Det vil jo også sige, at altanerne kan renoveres i forbindelse med helhedsplanen, hvis der er behov.

Og at der IKKE er noget behov for at udføre og betale et projekt før helhedsplanen – så at det altså ikke ændrer noget i forhold til huslejen. Det betyder, at det ikke kommer til at påvirke huslejen før helhedsplanen.

Info fra fsb: Beboerne i Bispeparken 1- 4 må ikke bruge altanen mod gården – juli 2022.

Grøn Strukturplan Bispeparken – december 2016

En grøn strukturplan kortlægger de bærende grønne strukturer og fremhæver kvaliteterne i udearealerne. Den indeholder desuden en række anbefalinger til, hvad der kan gøres, så de grønne områder ved fsb’s boliger også i fremtiden kan fremstå frodige, indbydende og af høj kvalitet. Grøn Strukturplan Bispeparken, december 2016 Filstørrelse: 78 MB eller Grøn Strukturplan Bispeparken, december 2016 Komprimeret Filstørrelse: 18 MB. Den grønne strukturplan er udarbejdet som et redskab til afdelingsbestyrelsen, beboere, medarbejdere, andre beslutningstagere og eksterne rådgivere. Beslutningen om at få udarbejdet grønne strukturplaner kom i forlængelse af et ph.d.- projekt, som fsb, i samarbejde med SBi, fik udarbejdet i perioden 2011-14. Ph.d.-projektet undersøgte og kortlagde kvaliteter i landskabet i udvalgte boligafdelinger i fsb. En af konklusionerne i projektet var at få udarbejdet grønne strukturplaner som et fælles styringsværktøj for alle, der udfører arbejder i arealerne uden for husene. Derfor vedtog Organisationsbestyrelsen i december 2014, at der skulle udarbejdes grønne strukturplaner for 10 af fsb´s afdelinger.

Servicehund og tilladelse

Servicehunde er særlig målrettede trænede hunde, der agerer som et levende hjælpemiddel til personer med fysiske og/eller psykiske handicap.

Servicehunden er med andre ord at betragte som et hjælpemiddel på samme vis som en kørestol, en blindestok eller en vigtig sundhedsalarm.

Tidligere var det fysisk handicappede beboere (blinde eller svagtseende beboere eller beboere med fysisk funktionsnedsættelse), der havde ret til en servicehund, hvis de var afhængige af en sådan hund – uanset bestemmelserne i afdelingens husorden. Pr. 1. januar 2013 blev denne ret udvidet til også at omfatte beboere med psykiske lidelser, så fysiske og psykiske handicappede er ligestillede med hensyn til retten til at holde servicehund.

Det er et krav, at hunden skal være specielt trænet til at udføre en eller flere nytteopgaver for den handicappede. En hund, der alene har sociale funktioner, er således ikke en servicehund.

Boligorganisation bør bede om dokumentation for beboerens handicap og hundens specialtræning – og herefter foretage en helt konkret vurdering af, om hunden kan anses for at være en egentlig servicehund for den pågældende beboer. Hvis man vurderer, at der er tale om en servicehund, så har beboeren ret til at have hunden i sit lejemål, selvom der gælder et husdyrforbud for de øvrige beboere.

Det blev et Nej til hundehold – igen i 2014

Tirsdag den 9. december 2014 kl. 09:00 blev stemmerne fra urafstemningen om hundehold optalt på ejendomskontoret under ledelse af driftschef Henrik Grønlund og i overværelse af de beboere, der var mødt frem.

Resultatet af optællingen blev:

 

Ja-stemmer: 128
Nej-stemmer: 305
Blanke stemmer: 2
Ugyldige stemmer: 0
I alt afgivne stemmer: 435

 

Resultatet af afstemningen betyder, at det fortsat ikke er tilladt at holde hund i Bispeparken.

Afstemning

Urafstemning vedr. hundehold i Bispeparken 2014

I perioden 10. november 2014 – 8. december 2014 foregår afstemningen om, hvorvidt det skal blive tilladt at holde hund i Bispeparken.

Her kan du læse om, hvorfor vi stemmer, og hvordan du kan stemme. Du har fået stemmesedlerne i din postkasse.

Stemmerne vil blive optalt af driftschef Henrik Grønlund tirsdag den 9. december 2014 kl. 09:00 på ejendomskontoret,  på hjørnet af Møllerlodden og Tomsgårdsvej. Alle beboere er velkomne til at overvære optællingen.

Afstemning


Følgebrev side 1 af 2 (afskrift):

Den 7. november 2014

Urafstemning vedr. hundehold i Bispeparken

På det ordinære afdelingsmøde den 15. september 2014 blev der fremsat skriftligt forslag om:

  • Tilladelse til at holde hund i Bispeparken

På vegne af Bispeparkens afdelingsbestyrelse begærede formanden, at forslaget blev sat til urafstemning blandt alle beboere, idet afdelingsbestyrelsen havde vurderet, at der var tale om en vidtgående og følsom beslutning.

Med 110 stemmer for urafstemning og 30 stemmer for at afgøre det på afdelingsmødet, blev det vedtaget, at forslaget om hundehold skulle sættes til urafstemning.

Hvad stemmer vi om
Vi stemmer om, hvorvidt det skal blive tilladt at holde hund i Bispeparken.
Vedlagt følger fsb’s gældende regler for hundehold, der gælder, såfremt forslaget vedtages.

Praktik omkring urafstemningen
Vedlagt er to vandmærkede nummererede stemmesedler. Disse skal afleveres i stemmeboksen på enten ejendomskontoret eller driftskontoret i dagene 10. november – 8. december 2014. Stemmerne vil blive optalt af driftschef Henrik Grønlund tirsdag den 9. december 2014 kl. 9.00 på ejendomskontoret. Alle beboere er velkomne til at overvære optællingen.

På samme måde som ved afstemning på afdelingsmødet, har hvert lejemål to stemmer, uanset hvor mange der bebor lejemålet.

Med venlig hilsen
Bispeparkens afdelingsbestyrelse


Følgebrev side 2 af 2 (afskrift):

Regelsæt for hundehold

Ved vedtagelse af forslaget om hundehold i Bispeparken, vil følgende regelsæt gælde. Overtrædelser kan straffes, hvis – og kun hvis – det kan bevises, at de er foregået:

  1. Hunden må ikke genere de øvrige beboere eksempelvis ved støj, lugt eller bidsk optræden.
  2. Hunden skal altid holdes i snor, når den færdes på ejendommen uden for boligen.
  3. Uden for boligen skal hunden altid bære halsbånd, som er forsynet med et skilt, der angiver ejerens navn og adresse.
  4. Hunden må ikke luftes på legepladser og må ikke forurene ejendommens fællesarealer såsom trappeopgange, fortove og grønne områder. Hvis hunden forretter sin nødtørft på fællesarealerne, påhviler det hundens ejer at fjerne dens efterladenskaber, ligesom det påhviler hundens ejer at vaske trapper, opgange og gulve efterfølgende.
  5. I tilfælde af berettiget klage over hunden vil hundeejerens tilladelse til at holde hund blive ophævet, hvilket betyder, at hundeejeren skal sørge for, at hunden bliver fjernet fra ejendommen.
  6. Hvis hunden dør, eller hundeejeren skaffer sig af med hunden, skal det meddeles til ejendomskontoret.
  7. I øvrigt skal ejendommens gældende regler for husdyrhold overholdes.

Såfremt ovenstående betingelser ikke bliver overholdt, vil det blive betragtet som misligholdelse af lejeaftalen, hvilket kan medføre, at fsb kan opsige eller ophæve hundeejerens lejemål jf. ‘Lov om leje af almene boliger’ § 90 stk. 1 nr. 7.


Stemmeseddel (afskrift):

Stemmeseddel vedr. hundehold i

Bispeparken

Skal det være tilladt at holde HUND i Bispeparken

Jeg stemmer (sæt X):

[ ] Ja til at holde hund

[ ] Nej til at holde hund

Afleveres i perioden 10. november – 8. december 2014 i åbningstiden på Ejendomskontoret på hjørnet af Møllerlodden og Tomsgårdsvej:
Mandag kl. 15.30-17.00, tirsdag-fredag kl. 8.00-11.00 samt lørdag den 29. november kl. 9.00-11.00.

Eller på Driftskontoret på Frederiksborgvej 118:
Tirsdag kl. 15.30-17.00

Der må kun stå 1 X pr. stemmeseddel. I modsat fald vil stemmesedlen være ugyldig.